Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/776

762

Fjelde Tidsrum.

Overordnede en Hemmelighed; og Erkebiskoppen havde anbefalet ham i sine Skrivelser med Kristoffer Throndssøn til det søndenfjældske Raad. Dette var derimod afgjørende stemt for Morten Krabbe, og tilkjendegav Erkebiskoppen sin Mening ligefrem i sin Svarskrivelse af 14de August, udstedt af Biskopperne af Hamar og Oslo samt af Vincentius Lunge og Gaute Galle. De mærkede, yttrede de heri, at Erkebiskoppen vilde have Mgr. Geble til Biskop i Bergen. Dette stemmede dog, efter deres Mening, ikke med Geistlighedens vanskelige og farlige Stilling. Geble var en „fin, lærd, ærlig Mand“; men der var „intet mandeligt Hjerte og Raad i ham“. De talte for Morten Krabbe og bade, at Erkebiskoppen gjennem Kapitelet vilde lade denne postulere og selv konfirmere ham; han var, sagde de, „en mandelig, høistforstandig talende og raadende, og en vidtforsøgt Mand“ af stor Slegt og istand til at staa Geistligheden trofast bi. Biskop Hans Reff udtalte sig vidtløftigere herom i et eget Brev til Erkebiskoppen af samme Dag. Han vil ikke, siger han, i denne Sag gjøre andet end hvad Erkebiskoppen selv byder. Han har dog tidligere skrevet til Erkebiskoppen for Morten Krabbe, og han frygter, at om denne ikke kommer til Biskopsstolen med Erkebiskoppens og det bergenske Kapitels Samtykke, da vil Hertug Kristian alligevel indtrænge ham, dels paa Grund af hans Slegt og dennes Bønner, dels paa Grund af hans Tjenester som Ambassadør til fremmede Fyrster og i hans Naades Kancelli. Han er en lærd og „vidt forfaren“ Mand, som kan blive Erkebiskoppen og sit Biskopsdømme til Ære og Hjælp, og som Erkebiskoppen nødig skulde ville undvære, naar han først er kommen i den Stilling. Skeer det med Erkebiskoppens gode Villie, kan der komme meget godt ud deraf; skeer det alene ved Andres Indvirkning, kan det føde det modsatte af sig i Fremtiden. Kunde derfor Erkebiskoppen saaledes drive det, at Bergens Kapitel vilde postulere eller vælge Morten Krabbe efter Erkebiskoppens Raad, og under hans Konfirmation, da skal det troligen blive til hans og Kirkens Bedste. Hertug Kristian skal neppe ville synes om Mgr. Geble i det Embede, om han saa end faar sin Konfirmation af den romerske Kurie. Morten Krabbe – heder det til Slutning – staar forresten for sin egen Person ikke saa heftig efter Biskopsstolen; men Biskoppen tager kun Hensyn til hans Duelighed og til den Gavn, Erkebiskoppen vil kunne nyde af ham. I et senere Brev af 2den September kom Biskoppen tilbage til denne samme Sag og yttrede for Erkebiskoppen, at Mgr. Geble ikke syntes ham skikket for Biskopsdømmet paa denne Tid, men at Morten Krabbe derimod havde meget for sig. I samme Retning havde ogsaa allerede tidligere, i Juli Maaned, baade Biskop Hans og Vincentius Lunge udtalt sig i Breve til Geble Pederssøn, i hvilke de havde ladet