Danmark udfordredes for atter at sætte de søndenfjældske Herrer i Rørelse
for Kristian III’s Sag.
Kristian III havde hidtil kun meget lidet indblandet sig umiddelbart i det norske Kongevalg. Han havde, som ovenfor sagt[1], i Februar 1535 tilskrevet begge Norges Raadsafdelinger og i disse Breve paa en Maade erklæret sig for Norges rette Herre, det vil da sige: ifølge Arveret, – og i Kraft heraf bedet Nordmændene om Antagelse og Hjælp. Men da herpaa intet fyldestgjørende Svar og ingen Hylding var fulgt, derimod blot meer eller mindre lovende Tilsagn om, at han skulde blive tagen i Betragtning ved et kommende Kongevalg, vare ham givne, saa synes han at have bestemt sig til at lade Nordmændene for det første handle paa egen Haand, ikke indgaa paa nogen Forpligtelse til dem, men naar han var kommen i tryg Besiddelse af Danmark, tiltvinge sig Erkjendelsen af sin formeente Arveret til Norges Krone. Var dette, som ganske rimeligt er, hans Hensigt, da kom Erkebiskop Olafs Modstræben ham ret beleilig, og hans egen heldige Fremgang i Danmark under den paafølgende Sommers tidligere Deel maatte styrke ham i sligt Forsæt. Men mod Sommerens Slutning begyndte Udsigterne for ham atter at blive noget mørkere. Vel var han fremdeles heldig i den nærmeste Kreds. Men i det Fjærne truede Pfalzgreve Fredriks Fordringer, som den mægtige Keiser Karl syntes meer og meer bestemt paa kraftigen at understøtte; og til samme Tid maatte han mærke, at hans Venskabsforhold til den svenske Konge Gustav, ikke uden hans egen Skyld, i følelig Grad kjølnedes. For at virke paa den sidstnævnte gjorde han i September 1535 sin bekjendte hastige Reise til Stokholm, hvor han udentvivl har haabet at overraske Gustav ved sin Nærværelse, og ved sin for Dagen lagte Tillidsfuldhed afvinde ham en endmere opoffrende Hjælp, end den han allerede havde modtaget baade ved Hjælpetropper og Pengelaan. Men den kloge Gustav lod sig hverken overraske eller blende. Han viste Kristian al ydre Høflighed, men indlod sig ikke paa noget fornyet Forbund, ikke engang paa Tilsagn om noget gjentaget Pengelaan, før Kristian den 15de September havde, som Underpant for det tidligere modtagne og det nu attraaede nye Laan, givet ham Forskrivning paa Baahus Slot og Len
- ↑ S. o. f. II. 753.
