samt Viken og paa Akershus Slot og Len, altsaa paa en meget betydelig Deel af Norge, hvor Kristian endnu ikke formeligen var valgt, men hvis Raads Samtykke han dog nødvendigen tiltrængte for at skaffe Pantsættelsen Sikkerhed. Han kom misfornøiet tilbage til sin Leir for Kjøbenhavn og fandt sig nu i den Nødvendighed at maatte drive paa Afgjørelsen af sit Valg i Norge for at kunne stille Kong Gustav den lovede Sikkerhed for en Pengehjælp, som han ikke godt kunde undvære.
Hovedsagen for Kristian blev nu at finde en paalidelig Mellemmand mellem sig og det norske Raad. Man skulde, efter alle Vincentius Lunges forudgaaende Anstrengelser for at vinde Kristians Yndest, vente sig, at denne havde valgt ham til sin fuldmægtige Underhandler i Norge; men dette blev dog ikke Tilfældet. Kristian synes, ligesaalidt som i sin Tid Kong Fredrik, at have næret fuldkommen Tiltro til hin ærgjerrige Stormand, ihvor skjønne Løfter han end gjorde. Kristian vidste fra ældre Tid af, at Hr. Vincentius egentlig arbeidede for et lidet, i Norge indsmuglet, dansk Partis Overmagt, hvis Hoved han selv vilde være, langt meer end for den danske Konges og det samtlige danske Rigsraads Herredømme deri Landet; – men hint var ingenlunde stemmende med Kristians allerede tidligere fremskimtende Ønske at vinde Norges Krone som sin Æts Arvelod. Han har derfor ikke villet, med mindre han blev tvungen af den yderste Nød, kaste sig Hr. Vincentius og hans Parti i Armene. Derimod foretrak han at henvende sig til Høvedsmanden paa Baahus, Klaus Bilde, der for Tiden havde Viken i Pant, og som i 1532 havde været med at drive Underhandlingerne i Norge paa Kong Fredriks Vegne. Ham vandt Kongen først fuldkommen for sin Sag ved den 18de October at tilsikkre ham og hans Efterkommere Viken, indtil det udløstes for den fulde Pengesum, hvorfor det stod i Pant; og nu overdrog Kongen ham at fare til Norge snarest muligt som Kongens fuldmægtige Underhandler og forsynet med hans Instruktion[1].
Senere hen besluttede Kristian sig til at medgive Hr. Klaus som Ledsager paa hans Sendefærd til Norge en anden Mand, af hvis Indflydelse i Norge han kunde vente sig megen Hjælp i sit Forehavende, dersom det lykkedes at vinde ham for sig. Denne Mand var Hr. Esge Bilde, Hr. Klaus’s Farbroders Søn. Vi have seet, at
- ↑ Palud.-Müller, Gr. F. II. 182–183. Kristian tilsikkrede Hr. Klaus Bilde Viken, uagtet han paa samme Tid underhandlede med Kong Gustavs Gesant, Erik Flemming, om at overlade Viken som Pant til den svenske Konge. En Forsikkring blev ogsaa udstedt den 23de October af Kristian og tolv Tilstedeværende af det danske Rigsraad, hvori Kristian lovede inden førstkommende Paaske at overdrage Gustav og Sveriges Rige Akershus, Baahus og Viken som Pant sst. 180–181.
