Hr. Esge i Sommeren 1534 var falden i Lybekkernes Hænder[1], og han havde været deres Fange først i Danmark og siden i Lybek ligetil November 1535. Men den 5te November fik han, ifølge en Forandring i det styrende Raad i Lybek, igjen sin Frihed og ilede nu tilbage til Danmark. Paa Tilbageveien havde han en Sammenkomst med Kristian paa Torning Slot ved Haderslev i Sønder-Jylland. Han maa her have givet Kongen fyldestgjørende Tilsagn om sin Hengivenhed og om at virke for hans Sag i Norge. Alligevel aflagde han hverken nogen Ed til ham som Norges Konge eller modtog Bergenhus Slot af hans Haand, – noget som den ærlige Hr. Esge ganske vist har fundet stridende mod sin tidligere Forpligtelse til Norges Raad. Han indgik aabenbare heller ikke paa nogen Forpligtelse mod Erkebiskop Olaf, hvis Sag man tvertimod seer, at han under sit Ophold i Danmark gjerne ønskede at forsvare og stille i det gunstigste Lys for Kongen. Men han indgik udentvivl paa Kristians Ønske, fordi han tænkte sig, ved sin mæglende Optræden mellem Erkebiskoppen og Vincentius Lunge, paa een Gang at kunne gavne baade Norge, for hvilket Land han virkelig synes at have vundet Godhed, og Kristian. Kongen maatte ogsaa kunne love sig meget af Hr. Esges Virken i Norge, naar han først havde sikkret sig hans Hengivenhed. Alligevel synes Kongen ikke at have meddelt Esge nogensomhelst Fuldmagt til at handle som Hr. Klaus sideordnet; denne sidste skulde fremdeles være Kristians egentlige Sendebud, hvem Esge kun skulde understøtte med sin Indflydelse. Hr. Esge fik blot Tid til i største Hast at besøge sin Gaard Balden i Halland og derfra medtage sin Hustru, for han med Klaus Bilde drog til Oslo[2].
Hr. Klaus’s forestaaende Komme didhen var allerede de derværende norske Raadsmedlemmer forkyndt ved Breve fra Kong Kristian til Hr. Vincentius og til Biskop Hans, udstedte i Feltleiren for Kjøbenhavn den 18de October, altsaa samme Dag som Kongens Forhold til Klaus Bilde var ordnet. Til Norge synes disse Breve at være bragte af den samme Svend, som Hr. Vincentius i September havde sendt til Danmark, og de vare komne til sin Bestemmelse før den 13de November. De vare for begge de Tilskrevnes Vedkommende i Hovedsagen ligelydende Kongen, heder det, har udferdiget Hr. Klaus Bilde med sine mærkelige Hverv angaaende sin Udvælgelse, for at han strax skal drage nordenfjælds at handle herom i Overensstemmelse med den ham givne Instrux; og Kongen beder nu begge de tilskrevne Herrer, at de ville følge Hr. Klaus, „paa det at,
