biskoppens Side, tør man ikke heller paastaa. At Erkebiskoppen forresten har været fuldkommen forberedt paa begge Dele: et Raadsmøde i Throndhjem i Anledning af Klaus Bildes Sendelse, eller dennes Erindes Afgjørelse i Oslo, – det viser klarligen Indholdet af alle de ovenomhandlede Breve fra ham.
Det var imidlertid ikke alene Kongevalget og Skatten, som tænktes ved denne Leilighed at skulle enten i Throndhjem eller i Oslo afgjøres, men ogsaa Besættelsen af Bergens ledige Biskopsstol. Vi have før omtalt, at der til denne var flere Søgere, men at de tvende, det bergenske Kapitels Archidiaconus, Helgelændingen Mgr. Geble Pederssøn, og Kansleren, den danske Morten Krabbe, havde mest Udsigt til at faa den. Vi have seet, at den sidstnævnte havde formaaende Talsmænd i det søndenfjældske Raad[1], og han havde ladet Erkebiskoppen vide, at han ventede ved sine danske Frænders og Venners Hjælp at faa Kong Kristians Samtykke og Brev paa Biskopsstolen med Klaus Bilde. Erkebiskoppen tilskriver ham under 7de December en høflig Lykønskning og beder ham søge Norges Raad i Oslo om dettes yderligere Understøttelse i sin Sag. Erkebiskoppen har skrevet til Bergens Kapitel om Biskopsvalget strax efter Jens Olssøns Afreise, men endnu ikke faaet noget Svar. Han vil gjerne i denne Sag rette sig efter Raadet. – Morten Krabbe har, saavidt skjønnes, ikke havt Bergens Kapitel paa sin Side, og Geble Pederssøn synes fremdeles, og det vistnok med Grund, at have næret det Haab, at Erkebiskoppen dog havde ham nærmest for Øie. Derfor skrev Geble under 13de December 1535 til Erkebiskoppen, at denne burde lade Bergens Biskopsstol staa ubesat, indtil en Sammenkomst mellem ham og Rigets Raad havde fundet Sted. Morten Krabbe fik heller ikke med Klaus Bilde det ventede og paaberaabte Samtykke af Kong Kristian; derfor skrev han den 29de December fra Oslo efter Biskop Hans og Hr. Vincentius til Throndhjem og bad dem tage sig af hans Sag paa Herredagen der, – en Bøn, som dog, ifølge Begivenhedernes Gang, blev ham til ingen Nytte[2].
Vincentius Lunges og de søndenfjældske Raadsmedlemmers Haab om, at Klaus Bildes Erinder kunde lade sig afgjøre i Oslo, og Erkebiskoppen saaledes ikke personligen skulde komme til at indblande sig heri, blev imidlertid skuffet. Hr. Klaus kom i Følge med Hr. Esge til
- ↑ S. o. f. II. 761.
- ↑ Erkebiskop Olafs ovenomtalte Skrivelser af 7de og 8de December findes i det norske Rigsarchivs münchenske Samling under Aaret 1535, ligesaa Geble Pederssøns Skrivelse til Erkebiskoppen af 13de December og Morten Krabbes to Skrivelser af 29de December, den ene til Hans Reff, den anden til Vincentius Lunge. Jfr. i det Hele Palud.-Müller, Gr. F. II. 255, 256.
