Lunge dræbt. Fortælleren lægger til: „han var en prægtig Mand, veltalende, forstandig og brugelig og var promoveret in doctorem juris udenlands“[1]. – Rimeligvis have vi her Fortællingen om Hr. Vincentius’s Død for os saaledes som den almindelig lød i Folkemunde blandt de Danske i den nærmeste Tid efter. Han maatte naturligvis for de Danske blive til en Martyr, idet al Skylden for hans Død i Danmark veltedes paa Erkebiskop Olaf og dennes Tilhængere.
Hviler der Dunkelhed over Omstændighederne ved Vincentius Lunges Drab, saa er dette i endnu høiere Grad Tilfælde med hans Svogers, men i senere Tid dødelige Fiendes, Hr. Nils Lykkes Død, der indtraf i samme Juletid. Siden Midten af Aaret 1536 var, som før er fortalt, Hr. Nils, paa Grund af sin forbryderske Kjærlighedsforstaaelse med sin afdøde Hustrus Søster, ifølge Lov og Dom, Erkebiskoppens Fange og hensad, som det synes, hele Tiden paa Stenvikholm Slot. Den Dom, der af det søndenfjældske Raad var fældet over ham i Oslo, i August Maaned, synes at maatte kunne have retfærdiggjort Erkebiskoppen, om denne havde ladet ham henrette; men Erkebiskoppen havde hidtil skaanet hans Liv, hvad enten nu dette skede af politiske Grunde, hvilke ovenfor ere berørte, eller i Erindring om ældre gjensidig Velvillie og Venskab[2]. Men nu hører man med Eet Nils Lykkes Død omtalt med tydelig Henpegning paa, at den var foregaaet paa voldsom Maade, og derhos tildeels som et Slags fortjent Straf. Thrønderne yttre nemlig derom i sit Brev til Bergensmændene af 7de Januar 1536, i hvilket de fremstille Gangen af Urolighederne i Throndhjem: „Hr. Nils Lykke har faaet sin tilbørlige Straf for det Kjetteri, han bedrev med sin Hustrus Søster“[3]. Erik Gyldenstjerne siger i sit Brev af 6te Februar s. A. til Kong Kristian III: „Og døde Hr. Nils Lykke Juleaften; det siges, at Erkebiskoppen lod røge ham til døde“[4]. Den Afdødes Fader, Joachim Lykke, skriver Paaskeaften, den 15de April s. A., til Esge Bilde: „Jeg har og spurgt, at den samme Forræder, Erkebiskoppen, har ogsaa grebet Nils Lykke i en felig, sikker Leide, og imod den samme
- ↑ Hvitfeld, Kristian den III, under 1536. Med hans Fortælling stemmer i alt Væsentligt en noget yngre i et Haandskrift i det kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn, hvilken findes aftrykt hos Krag og Stefanius S. 115–117, i Anmærkningen. Partiskheden for Vincentius Lunge og imod Erkebiskoppen lader sig i Haandskriftets Beretning end tydeligere tilsyne end i Huitfelds Fremstilling, hvilken dog muligen ligger til Grund for den anden og blot er noget vidløftiggjort og udsmykket. Ogsaa Paludan Müller (Gr. F. II. 261–262 Not-) forkaster Hvitfelds Fortælling som mindre paalidelig. Han siger om den, at den har et „temmelig anekdotmæssigt Præg“ og lider af „grove Feil“.
- ↑ S. o. f. II. 751, 753, 760.
- ↑ Pal.-Müllers Aktst. II. 208.
- ↑ Ssts. II. 250.
