Side og Biskop Hans samt begge Bilderne paa den anden, hvilken Overenskomst skulde bane Veien for en Udsoning mellem Kristian III og Erkebiskoppen. Den 4de April udstedte Biskop Hans sit Brev, hvori han lovede, efter sin Hjemkomst til Oslo, ikke at tage nogen Deel i Feiden mellem Erkebiskoppen og Erik Gyldenstjerne. Hvis han ikke kunde blive uangreben, skulde han drage enten til Baahus eller tilbage igjen til Throndhjem. To Dage senere, den 6te April, gav Klaus Bilde sit Brev. Han erklærer deri, at han har sluttet et venligt Forlig med Erkebiskoppen. Denne har givet ham fri af Fængsel, og han har igjen tilsagt Erkebiskoppen, at Alt forudganget skal være „en død og aftalt Sag“ for Hr. Klaus, hans Slegt og Venner, saa at Ingen siden skal herfor uleilige Erkebiskoppen, hans Kapitel, Throndhjems By, eller nogen Erkebiskoppens Tjener eller Tilhænger. Hr. Klaus skal ogsaa holde Baahus Slot af yderste Magt til Erkebiskoppens og Norges Raads Haand. Man maa antage, at Hr. Esge Bilde har underkastet sig en lignende Forpligtelse, men denne er os ikke levnet[1].
Samme Dag, som Hr. Klaus udgav sit Forpligtelsesbrev til Erkebiskoppen, nemlig den 6te April, udstedte denne sidste et aabent Brev, hvorved han tilsagde Biskop Hans Reff, Herrerne Klaus Bilde og Esge Bilde følgende: – Naar den høibaarne Herre Kristian, Danmarks udvalgte Konge, har meddelt Erkebiskoppen, hans Kapitel, Throndhjems Borgere og alle andre hans Tilhængere og Venner sit aabne, beseglede Brev, at han for Fremtiden vil være dem en mild Herre og Konge, og ikke vil tilregne dem, hvad de i Kong Fredriks Tid kunne have gjort ham imod, eller at de nu en Tid have opholdt hans Sendebud, Biskop Hans, Hr. Klaus og Hr. Esge, eller Hr. Vincentius Lunges Drab i den thrøndiske Almues Oprør, eller Angrebet paa Erik Gyldenstjerne, fremdeles at de ikke hidtil have fuldbyrdet, samtykket og indvilget Kristians Valg, som nogle af Rigets Raad søndensjælds have istandbragt, – saa lover Erkebiskoppen, at han vil antage og erkjende Kristian som Norges Riges og dets Indbyggeres Herre og Konge, og hjælpe ham i Raad og Daad til at komme i Besiddelse af Riget. Indtil dette er afgjort lover Erkebiskoppen at sidde stille og ingen Herre eller Fyrste forpligte sig, og skal alting forblive ved det “kjærlige Forbund“, som længe har været mellem Norge og Danmark. Han vil det første muligt er sammenkalde „Norges Riges Raad“ og Landets „ypperste Mænd“ til en almindelig Herredag, for da „paa ny“ at vælge Kristian til Norges Konge og ved samme Leilighed fuldbyrde Valget ved deres Alles beseglede Hyldingsbrev, hvilket derpaa ved een eller to af Norges Raad skulde overrækkes Kongen med ydmyg Begjæring om hans beseglede Reces
- ↑ Palud.-Müller, Gr. F. II. 272, jfrt. m. Annaler f. nord. Oldk. 1853. 57.
