Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/819

Denne siden er ikke korrekturlest
805
Hr. Esge Bildes Stilling.

siger han – Erkebiskoppen og alle andre Herrer af Norges Raad have valgt sig en Herre og Konge, men han selv paa Grund af Krig og Fængsel heri har været hindret, saa lader han Erkebiskoppen vide, at den Stilling, hvori han saaledes er kommen, ikke er efter hans Stud. Han kan og vil ikke ene i Riget være længer uden Herre og Konge. Derfor agter han nu strax at tilskrive Kong Kristian Huldskab, Mandskab og tro Tjeneste. Af disse Grunde, og for sine Slegtskabsforbindelser i Danmark, agter han ikke at dvæle længer i Norge eller forestaa Slottet i Bergen, men vil, saasnart muligt og forsvarligt være kan, besøge Kongen og sit Fædreneland, for at tjene dem efter Skyldighed; – med mindre Erkebiskoppen vil udvirke ham af Norges Raad, Geistlige og Verdslige, Søndenfjælds og Nordenfjælds, deres aabne, beseglede Brev paa, at de byde ham og give ham Fuldmagt til at holde Bergenhus Kong Kristian den Unge, „som paa Norges Krones Vegne for Herre og Konge hyldet, kaaret og samtykt er“, til tro Haand og Norges Krone til Bedste. Dog vil han i Mellemtiden skikke sig mod Norges Krone og Rigets Raad i Slotsloven som en ærlig Mand sommer. Denne sin alvorlige Mening har han og tilskrevet Norges Raad baade Sønden. og Nordenfjælds, og han beder nu Erkebiskoppen gjøre sit til, at han med det Første maa faa et tydeligt skriftligt Svar herpaa. Han vil kjærligen forskylde Erkebiskoppen dette, og være Norges Rige og dets Indbyggere til Ære og Tjeneste, hvor han med Slegts og Venners Hjælp kan[1]. – Esge Bilde vil, som man let seer, overtyde Erkebiskoppen om, at dennes, ligesaavel som det norske Raads, Kongevalg allerede er gjort, og at det derfor bor tillades Esge ogsaa at handle, som Befalingsmand paa Bergenhus, i Overensstemmelse hermed; i modsat Fald vil han forlade Befalingen.

Esge Bildes andet Brev til Erkebiskoppen er af den næste Dag, den 9de Mai. Han siger deri, at han nu paa ny har tilskrevet Kongcn samt det danske og holsteinske Raad og flere af sin Slegt og sine Venner om Erkebiskoppens og Norges Anliggender og talt deres Sag paa bedste Maade. Og hvor han fremdeles kan være Norge og dets Indbyggere til Tjeneste, vil han altid være det „saa sandt hjælpe mig Gud!“[2]

Med disse Breve sendte Esge Bilde sin Tjener, Peder Skriver, til Throndhjem; og Peder skulde ufortøvet, efter at have modtaget Erkebiskoppens Svar, drage over Fjældet til de søndenfjældske Herrer af Raadet med Hr. Esges Skrivelser til dem., Erkebiskoppen gav sit Svar fra Stenvikholm allerede den 25de Mai, og udtalte deri sin

  1. Palud.-Müller, Aktst. II. 271–273.
  2. Sst. 273–275.