Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/822

Denne siden er ikke korrekturlest
808
Fjerde Tidsrum.

med Erkebiskoppen. Denne Stemning hos ham har rimeligvis ogsaa den forud fangne Kristoffer Throndssøn sporet, og derfor ilet med at komme bort fra Bergen, hvor Hr. Esge efter sin Ankomst maa have ladet ham løs, eller i det mindste holdt ham uden stor Tvang og behandlet ham venskabeligen. Man seer nemlig, at Kristoffer i Begyndelsen af Mai, hemmelig og i al Hast, har forladt Bergen, uden Hr. Esges Vidende, og taget Veien til Throndhjem. Han var allerede den 15de Mai paa Fosen Gaard, hvorfra han denne Dag tilskrev Hr. Esge et Slags Undskyldningsbrev for „at jeg for saa hasteligen af Byen og ikke bød Eder god Nat“. Han undskylder sin Bortreise dermed, at mange Tidender vare komne ham for Øre, hvoriblandt meget dog – indrømmer han – muligen kunde være Løgn. Han skriver forresten i en venskabelig Tone, meddeler Hr. Esge Nyheder fra Nederlandene, som han havde modtaget i Bud med et nys didkommet Fartøi: at Keiseren rustede sterkt, og at meget Krigsfolk var samlet i Nederlandene, der skulde følge Pfalzgreven til Danmark. Han tilbyder sig at meddele Hr. Esge flere Tidender, naar han faar talt med Erkebiskoppen. Han beder endelig Esge ikke at agte hvad hans Uvenner sige ham paa; han haaber med Guds Hjælp, at intet andet skal befindes af ham end Godt[1].

Esge Bilde havde i sine Breve til Erkebiskoppen, som ovenfor sagt, ladet denne vide, at han var ifærd med at træde i Underhandlinger med Kong Kristian for at sikkre sig sin undersaatlige Stilling til denne. Hermed gjorde han virkelig ogsaa Alvor, uden at oppebie Svar fra Erkebiskoppen eller fra de øvrige norske Raadsmedlemmer, han havde tilskrevet. Han sendte nemlig mod Slutningen af Mai Stig Bagge og tvende andre af sine Mænd til Danmark som sine Fuldmægtige til Kong Kristian samt det danske og holsteinske Raad, og medgav dem sin skriftlige, egenhændig underskrevne Instruktion, udstedt paa Bergenhus den 18de Mai 1536.

I denne Instruktion tilbyder han først Kongen sin tro Tjeneste og begge de nævnte Raad sit Venskab. Dernæst, for at gjøre Kongen bekjendt med Forhandlingerne i Throndhjem, oversender han denne de Breve, som i samme Anledning vare udstedte; han tænker sig nemlig Muligheden af, at Klaus Bilde kunde være bleven hindret i sin Reise. Han beder Kongen, at han mildeligen vil optage Erkebiskoppens gode Mening og velvillige Tilbud; thi denne kan vel bevise, at han havde „sin Fuldmægtige i Oslo med Indsegl og Befaling at fuldbyrde og samtykke med Danmarks og Norges Riges Raad det Valg, som de gode Herrer om Hans kongelige Majestæt havde gjort, og ligeledes at besegle og stadfæste hvad derom forhandlet blev“. Kongen vil derved

  1. Palud.-Müller, Gr. F. II. 288, Sammes Aktst. II. 276.