føre ud af Slottet hvad han der havde indført. – Slotsfogeden Søfrin Mortenssøn skal have igjen af Slottet sin Eiendom der. – Besætningen maa bortdrage 1ned sin Eiendom og skal have Kongens Naade, forudsat at de ikke tjene Kongens Fiender; de skulle heller ikke maatte skjeldes af Nogen „i disse trende Riger“ som Forrædere eller uærlige Mænd, fordi de have opgivet Stenvikholm. – Denne Overenskomst for Stenvikholms Vedkommende blev antaget og beseglet fra begge Sider[1]. Rimeligvis havde Holms Kloster allerede tidligere overgivet sig, eftersom Jens Splid i Overenskomsten nævnes blandt de i Leiren for Stenvikholm værende kongelige Høvedsmænd.
Det er allerede ovenfor antydet, at et større Tog mod Throndhjem fra Danmark var af Kong Kristian bestemt. Beslutningen herom var rimeligvis allerede fattet inden Udgangen af 1536, for Kongens Afreise til Holstein, ligesom og Udrustningerne til Toget allerede i Begyndelsen af 1537 vare i Gang under Ledning af Kansleren Johan Friis og Olaf Rosenkrans, der skulde sørge herfor under Kongens Fravær fra Kjøbenhavn. Kongens Hensigt var, at Herrerne Trud Ulfstand og Klaus Bilde skulde være Togets Anførere og fuldbyrde hans Villie med Hensyn til Norge. Begge havde i 1532 været kongelige Fuldmægtige der; den første af dem havde tillige store private Interesser at forsvare i Norge. Klaus Bilde holdt sig imidlertid denne Gang tilbage. Han havde allerede tidligere sagt sig ud af Norges Raad, fordi han ikke, i det mindste for det første, vilde have meer med Norges Sager at gjøre, end han allerede havde havt. „Jeg har – yttrede han i et Brev til Hr. Esge – sagt mig af Norges Riges Raad, og vil herefter intet have dermed at gjøre. Hvad Aarsag jeg har dertil, kan du selv vide; har du saavel som jeg forsøgt hvad deres Herredag har med at fare“[2]. Rimeligvis vil han hermed tyde hen paa, at det nu er forbi med Norges Raad, og at Bilderne heller ikke før havde havt nogen Glæde af at være blandt dets Medlemmer. Han følte, seer man tydeligen, en Lede ved den Gang, Norges Skjebne havde taget, og vilde derfor ikke nu optræde blandt Nordmændene som Fuldbyrder af Kongens og det danske Rigsraads Planen Trud Ulfstand derimod antog Kongens Beskikkelse, og Kristoffer Hvitfeld blev given ham „til Ledsager, medens Josef Falster udnævntes til at føre Flaaden.
Da alt var beredt løb Flaaden ud den 9de April. Den bestod af 14 Krigsskibe og havde 1500 Knekte ombord[3]. Toget gik først
