en saadan Ordinants, naturligvis ganske i den lutherske Læres Aand. Da udkastet var ferdigt, blev dette først gjennemgaaet af Kongen, og derpaa af denne ved hans tydske Hofpræst, Anders Jædike, sendt til Wittenberg til Morten Luthers eget Gjennemsyn. I Juli samme Aar kom, paa Kristians Kaldelse, Doktor Johan Bugenhagen, en Pomrer af Fødsel, og en af de wittenbergske Theologer, der stode Luther nærmest, til Danmark for at lede Reformationsverkets Ordning efter de lutherske Grundsætninger; og ham blev nu atter Kirkeordinantsens Udkast overgivet til nøiere Prøvelse. Efterat Bugenhagen, skjønt ikkun Prest af Vielse, havde udført Kongens og Dronningens Salvelse og Kroning, der foregik i Kjøbenhavn den 12te August 1537, blev det ogsaa ham overdraget at indvie de syv nye danske Superintendenter, der traadte i de fængslede Biskoppers Sted; og denne Handling udførtes den næst paafølgende 2den September, ligeledes i Kjøbenhavn. Samme Dag blev Kirkeordinantsen, som imidlertid ogsaa havde været det samlede danske Rigsraad forelagt og af dette var bleven samtykket, underskreven af Kongen og saaledes ophøiet til en Lov for Superintendenterne. Den udkom trykt, i det latinske Sprog, inden Aarets Udgang. Senere blev den i Juni 1539 forelagt en i Odense samlet dansk Herredag og der afgjørende vedtagen, hvorpaa den i sin endelige Form og paa Dansk udkom i Trykken 1542. Paa Herredagen i Odense, den 10de–14de Juni 1539, blev altsaa Kirkereformationen for Danmarks Vedkommende fuldendt, og umiddelbar derpaa forlod ogsaa Dr. Bugenhagen Danmark[1].
At denne Kirkeordinants, skjønt fortrinsvis bestemt for Danmark, ogsaa skulde gjælde for Norge, kunde allerede ansees som givet ifølge de paa Rigsdagen i Kjøbenhavn den 30te October 1536 fattede Bestemmelser. At Kong Kristian imidlertid havde tænkt sig, at nogen Afændring muligen kunde blive at foretage med den for Norges Vedkommende, viser en kort Artikel, som har til Overskrift „Om Norge“. Det heder nemlig her: „Vi ville med det Første besørge Superinten-
- ↑ Helveg, den danske Kirkes Historie efter Reformationen, 2den Udgave, I. 5, 47; Kirkeordinantsen selv findes paa Dansk blandt Tillæggene til Krags og Stefanii Kristian III’s Hist. i dennes I. 542–624; og om Forberedelserne til den sst. 542, 543, samt om dens første Udfærdigelse af Kongen den 2den September „samme Dag som Stifternes Superintendenter offentlig bleve ordinerede“ sst. 546 Not. Det sidste stemmer fuldkommen med Ordinantsens ældste latinske Udgave af 1537. I den heder det nemlig ved Indledningens Ende: „Datum Hafniæ in castro nostro, Anno domini M. D. XXXVII, secunda Septembris, qua die publice ordinati sunt dioecesium superintendentes“. Hvitfeld under 1537 siger imidlertid, at Superintendenterne bleve indviede den 26de August, hvilket ogsaa Edvardssøn antager, s. N. Saml. I. 9; men dette maa efter det ovenanførte være urigtigt.
