gik til aldeles verdsligt Brug, til Forhøielse af Kongedømmets ydre Magt og Glands og til Underhold for de adelige Danske, hvilke Kongerne sendte til Norge som sine høiere Embedsmænd der.
Det var, som vi have seet, ved nye evangeliske Biskopper eller Superintendenter at Kong Kristian III forbeholdt sig at ordne den egentlig religiøse Deel af det nye norske Kirkevæsen. Beskikkelsen af Superintendenter for Norge maatte altsaa blive en Hovedsag for ham, da Norges Krone i 1537 var bleven ham sikkret.
Det er tidligere fortalt, at Kristian allerede i November 1536 overdrog Høvedsmanden paa Bergenhus, Hr. Esge Bilde, og Erkedegnen i Bergen, Mgr. Geble Pederssøn, Bestyrelsen af Bergens Biskopsdømme og dets Gods[1]. Dette Skridt viste en Tiltro hos Kongen til Gebles reformatoriske Aand, i hvilken Tiltro han heller ikke bedrog sig. Større Kjendskab til Manden vandt Kongen, da Geble selv i 1537 kom til Danmark; og han blev nu af Kristian kaldet til Superintendent over Bergens Stift. Til dette Embede skal han være bleven indviet af Dr. Bugenhagen sammen med de syv danske Superintendenter[2]. Ligesom han tidligere skal have vundet Kongens Velvillie ved at lade denne overrække som testamentarisk Gave af den afdøde bergenske Biskop, Olaf, et værdifuldt Sæt af Sølvstøb, – saaledes skal han ogsaa nu ved sin Indvielse have tildraget sig Bugenhagens Opmærksomhed derved, at han var den eneste af de Indviede, som efter Ordinationen betænkte Bugenhagen med en Gave[3]. Da Kongen siden i Sommeren 1539 sendte Herrerne Trud Ulfstand og Klaus Bilde til Norge for paa sine Vegne at ordne Norges Sager i Almindelighed, og navnligen ogsaa de kirkelige Forhold, saa gjorde han Geble til deres Medhjælper i sidste Henseende. Geble havde i denne Anledning ved Midsommers Tid en Sammenkomst i Oslo med de to kongelige Fuldmægtige, og kunde fra Oslo under 28de Juni melde Kongen, at Kannikerne i Oslo og Hamar samt Geistligheden sammesteds med Borgermestere, Raad og Borgere havde vedtaget Ordinantsen. Men han maatte med det samme underrette Kongen om, at der Ingen var, som trøstede sig til at overtage en Superintendents Embede i de tvende Biskopsdømmer, hvilke omtales som allerede forenede, i det Hamars Biskopsdømme var underlagt Oslos Domkirke. Den menige Almue, baade Lærde og Ulærde, siger han, bede derfor Kongen paa det indstændigste, at han vil beskikke dem en lærd Mand til Superintendent, „at de maatte komme til Evangelii rette Forstand“[4]. Geble Pederssøn døde i Bergen den 7de eller 9de Marts 1557[5].
