Man maa af den ovenomtalte Magr. Gebles Skrivelse slutte,
at det har gaaet let med Ordinantsens Antagelse i Norge af de høiere
Geistlige og af den verdslige Øvrighed, men at det har været
vanskeligt at finde dygtige Mænd, der vare villige til at overtage
Superintendentens Kald her i Landet. Og denne Vanskelighed,
som af Geble nærmest omtales for de forenede Oslos og Hamars
Stifters Vedkommende, bar vistnok bevæget Kongen til her at afvige
fra den Regel, han ellers havde fulgt i Danmark med Hensyn til de
evangeliske Superintendenters Beskikkelse: ikke at benytte nogen af de forhenværende
katholske Biskopper. Han indsatte nemlig igjen Biskop Hans
Reff til Bestyrer af de under Oslos Stol forenede Oslos og Hamars
Biskopsdømmer. Den smidige Biskop Hans, der dog i sin Tid havde
vist sig tilbørlig romersksindet, maa altsaa have vidst, under sit Ophold
i Kjøbenhavn, baade at indynde sig hos Kongen, og tillige at
overbevise denne om sin oprigtige og fuldstændige Overgang til Luthers
Lære; thi ellers synes Kristian ikke at have kunnet betro ham den
geistlige Overbestyrelse af en saa stor og vigtig Deel af Norge, som
de to nævnte Stifter var. Naar dette er skeet, vide vi ikke med Sikkerhed.
Ved Midten af 1539 var, som vi nys have seet, de to Biskopsdømmer
uden Forstander; og først fra 1542 have vi et Brev,
der viser os Hans Reff som Oslo Stifts-Forstander. Brevet er givet
i Oslo den 16de Februar 1542 og angaar Mageskifte af noget
Domkirken tilhørende Gods. Hans Reff nævnes først blandt Udstederne,
foran Norges Riges Kansler, og hvad mere er han nævner
sig: „Hans Reff med Guds Naade Biskop i Oslo[1]“. Mellem
Midten af 1539 og Begyndelsen af 1542 har altsaa hans Tilbagekomst
til Oslos Stol fundet Sted; og han maa have faaet Kongens
Tilladelse til fremdeles at benytte sin gamle katholske Titulatur. Hans
Dødsaar vide vi ikke, men hans Eftermand, Mgr. Anders Matssøn,
kalder sig i Brev af 1ste December 1546: „Superintendens til Oslo
og Hamars Stift“[2].
Som første evangeliske Superintendent i Stavangers Biskopsdømme nævnes Jon Guttormssøn, der blev ansat i 1541[3].
Senest af de norske Biskopsdømmer fik Throndhjems sin Superintendent i Mgr. Thorbjørn (Torbern) Olafssøn. Det throndhjemske Kapitel havde i 1537 ved Trud Ulfstand og Kristoffer Hvitfeld modtaget Kong Kristians Løfte om Naade og Tilgivelse, hvis det
- ↑ Dan. Magasin I. 341.
- ↑ N. Dipl. I. 810. Peder Klausen kjender slet ikke denne Anders Matssøn.
- ↑ Saaledes siges, uden Nævnelse af Dagen, i „Registre over alle Lande“, ifølge Opgivelse fra det norske Rigsarkiv. Peder Klausens Udsagn i hans Norges Beskrivelse 52, at Jon Guttormssøn blev ordineret i 1537, er følgelig urigtigt.
