forslagen og derhos smidig Mand, som vel var skikket til at spille en virksom Rolle i en oprørt Tid, og det ikke mindre med hemmelige Renker end med aabenbare Voldshandlinger. Han var, som det lader, Befalingsmand paa den lille Flaade, som i 1537 bragte Erkebiskoppen til Nederlandene. I det følgende Aar, efterat Erkebiskoppen var død, optraadte han fiendtlig mod Danmark som Fører af et eller flere Kaperskibe, og gjorde et Angreb paa Helgoland, hvilket dog blev uden videre Følger[1]. Dette Foretagende gav imidlertid Anledning til at Kristian III ved Brev fra Odense af 15de September 1538 anklagede ham hos Amsterdams Borgermestere og Raad for Sørøveri og fordrede ham paagreben og afstraffet ifølge en Artikel i Overenskomsten til Bryssel[2]. Denne Fordring synes dog ikke at være bleven tagen til Følge, eller i ethvert Fald ikke at have bragt nogen stor Ulykke over Kristoffer. Thi et Par Aar senere finde vi ham i Danmark og i Kong Kristians Naade, idet denne i 1543 benyttede sig af hans Raad ved et Søtog til Nederlandene, som Magnus Gyldenstjerne anførte[3]. I 1551 var han endog med blandt Anførerne for den Flaade, som Kong Kristian sendte til Island for at dæmpe de Uroligheder, Biskop Jon Aressøn der havde vakt, hvilke senere skulle omtales[4]. Man seer, at hans Klogskab og Smidighed maa have erhvervet ham Kongens Tilgivelse ja endogsaa Tillid. En Datter af ham var Anna, almindelig kaldet Anna Thronds. Hun var ved 1560 eller noget efter gift med den bekjendte skotske Herre, Jarlen af Bothwel, der siden, efter at have forladt hende, egtede Maria Stuart, Dronning af Skotland. Denne Annas Forbindelse med Bothwel var Grunden til, at hun senere kaldtes: Skottefruen[5].
Den saa ofte omtalte Fru Ingerd Ottesdatter (Rømer), Hr. Nils Henrikssøns Enke, overlevede Erkebiskop Olaf i mange Aar. Hun nød Fordeel af Reformationen derved at hun tilsidst i 1541 fik Reins Nonnekloster, som Erkebiskop Olaf længe havde gjort hende stridigt, til Forlening paa Livstid[6]. Hun druknede i 1555 paa en Reise. Hendes ældste Datter Margreta, Hr. Vincentius Lunges Enke, egtede siden den danske Adelsmand Jens Splid. Elina, gift med Hr. Nils Lykke, var, som for er sagt, død allerede i 1532[7]. For at skaffe hendes Børn den Arv efter deres Fader, som Erkebiskop Olaf havde fort af Landet, viste Fru Ingerd sig meget virksom i Aarene 1538 og 1539, men, som det lader, uden Nytte. Fru Ingerds tredie Datter, Anna, var, som tidligere fortalt, gift med den danske Ridder
