Hr. Erik Ugerup. Den fjerde, Ingeborg, egtede Peder Hanssøn (Litle eller Basse), ogsaa en dansk Mand. Den femte endelig, den før nævnte Lucia, som havde havt den ulykkelige Forbindelse med sin Svoger, Nils Lykke, blev, uagtet den Skam, hun herved havde paadraget sig, siden gift med den anseede danske Adelsmand, Jens Tillufssøn Bjelke[1]. Saaledes blev, ved Fru Ingerds fem Døttres Egteskab med danske Adelsmænd, det overmaade meget Jordegods, som hendes Mand, Hr. Nils Henrikssøn, og hun havde samlet, overført i danske Stormænds Hænder og en Arv for disses Ætlinger.
Hr. Esge Bilde vedblev, efterat Begivenhederne i 1537 havde sikkret Kristian III Norges Kongedømme, ikke længe at føre Befalingen paa Bergenhus. Han havde allerede tidligere ønsket sig fritagen fra denne sin Stilling for at kunne drage til sit Fædreneland, Danmark, og der indtage sin Plads i dette Riges Raad. Hans Stilling i Norge huede ham ganske vist ikke meer, da Norges Selvstændighed var tilintetgjort, og dets Raad var hævet, hvilket han synes gjerne at have villet see opretholdt, naturligvis dog i dets seneste Betydning. Han overdrog, saasnart muligt, Bergenhus midlertidig til Jens Splid og reiste faa til Danmark. Inden Udgangen af 1537 (den 9de Decbr.) modtog Thord Roed, der af Kongen udnævntes til Hr. Esges Eftermand, Slottet[2]. Kristian viste ellers, at han paaskjønte Esge Bildes Fortjenester af hans Sag i Norge. Thi ikke længe efter hans Komme til Danmark udnævnte Kongen ham til Danmarks Riges Hovmester og lagde sin Tillid til ham for Dagen ved at betro ham Ledelsen af vigtige Underhandlinger med Udlandet. Hr. Esge Bilde døde i Pesten 1552[3].
Hr. Klaus Bilde, Esges Fætter (Farbroders Søn) var allerede, som vi saa, før Februar 1537 udtraadt af Norges Raad[4]. Han vedblev imidlertid at være Høvedsmand paa Baahus og overtog i 1539, i Forening med Hr. Trud Ulfstand, Kong Kristians Fuldmagt til at ordne Norges Anliggender[5]. Klaus Bilde døde sidst i 1557[6].
Morten Krabbe endelig, gik, som vi allerede have seet, glip af sit sikke Haab om Bergens Biskopsdømme, idet, trods alle hans Anstrengelser, Geble Pederssøn dog til Slutning af Kong Kristian blev ham foretrukken. Morten Krabbe beholdt imidlertid sit Kanslerembede til sin Død i 1543[7].
- ↑ Sml. III. 580.
- ↑ Pal.-Müller, Gr. F. II. 407.
- ↑ Krag og Stef. I. 362; Hvitf. Kr. III. u. 1552.
- ↑ S. o. f. II. 823.
- ↑ S. disse Herrers Reces af nævnte Aar, given i Oslo 24de Juni og i Bergen den 20de August, Paus. gl. norske Love II. 291–298.
- ↑ Krag og Stef. I. 391. Not.
- ↑ Lange, Klh. 2den Udg. 400.
