ordnes, før Reformationen vandt for megen Styrke i Landet. Gissur kom vel under Veir med Planen og fik den forstyrret; men han mærkede dog altforvel, at hans Virken for Reformationen altid vilde møde en Anstødssten i Øgmund, saalænge denne var i Live og paa Island[1].
Kong Kristian fik hastig Underretning om hvad der var foregaaet paa Island i Sommeren 1540, og forsaavidt som han fik den gjennem Klaus af Mervitz og Superintendenten Gissur, da kan man let begribe, at deres Skildring ikke var udkastet med lyse Farver. Kongen fandt det nu nødvendigt baade til sit Kongedømmes Opretholdelse der paa Øen og til Reformationsverkets Understøttelse at gjøre et kraftigt Skridt. Han valgte til sin Fuldmægtige for dette Øiemed Kristoffer Hvitfeld, Befalingsmand paa Stenvikholm, den samme, som vi have seet han benytte ved Ordningen af Sagerne i Throndhjem, og han meddelte ham Fuldmagtsbrev den 18de April 1541[2]. Kristoffer Hvitfeld drog ufortøvet afsted med to Skibe og en Deel Krigsfolk; og han kom saa tidlig paa Aaret til Island, at Biskoppernes Tilhængere endnu intet havde kunnet foretage sig. Kristoffer var fortrinsvis anbefalet til Gissur Einarssøn, og denne indfandt sig ogsaa hos ham paa Bessastad strax efter hans Ankomst. Hvad der ved denne Sammenkomst blev aftalt mellem Hr. Kristoffer og Superintendenten vides ikke nøie; men at Planen blev lagt til hvad strax efter paafulgte, har man al Grund til at antage.
Bønderne bleve opfordrede til at skaffe en Deel Heste, med hvilke det hed, at Varer skulde føres til Skaalholt; og Hestene mødte til bestemt Tid paa Bessastad. Heri var tilsyneladende intet fiendtligt. Alligevel havde Biskop Øgmunds Venner, saasnart Skibenes Komme spurgtes, varet ham ad og raadet ham at drage fra Haukadal længer øst i Landet til et af Klostrene Kyrkiubø eller Thykkvabø og holde sig der, medens den danske Herre og Krigsskibene vare ved Landet. Øgmund lyttede ogsaa til dette Raad; men han vilde, før han drog østefter, besøge sin gamle Søster Asdis, der inderlig ønskede at see ham. Hun boede paa Hjalte ved Udløbet af Ølvesaa, to Dagsreiser i sydøst for Haukadal. Didhen tog da Øgmund først Veien, skjønt han derved i Grunden meer nærmede sig Faren end fjærnede sig fra den. Da han kom i Nærheden af Hjalle, mødte han et Bud med Brev til ham fra Gissur Einarssøn, hvori denne forsikkrede ham, at han kunde være ganske rolig for Hr. Kristoffer. Biskoppen fæstede Lid hertil, lod sig forlyde med, at han nu vilde blive nogle Nætter paa Hjalle, og gav sig strax did, medens Budet vendte tilbage til Bessastad.
Men næste Dag mod Aftenen red tretten eller fjorten Mænd fra
