adarnæs og lod Korset borttage. Men paa Tilbageveien blev han syg – noget som naturligvis de ivrige Katholiker ikke undlode at sætte i Forbindelse med hans nys øvede Handling, – Sygdommen tiltog efter hans Hjemkomst til Skaalholt, og han døde der efter en fire eller fem Ugers Sygeleie i Begyndelsen af Marts 1548. Han var da ikke meer end omkring fireti Aar gammel, og havde været Skaalholts Biskopsdømmes Superintendent i otte Aar. Hans Lærdom, Klogskab, Dygtighed og Iver for Reformationen blev almindelig erkjendt; men Mange have ogsaa skyldt ham for Underfundighed og især bittert dadlet hans Adfærd mod hans Ungdoms Velgjører, Biskop Ogmund[1].
Biskop Gissurs Død indtraf paa en Tid, da Biskop Jon Aressøn allerede synes at have fattet høitflyvende Planer til sin Magts Udvidelse. Den farligste Anstødsten for hans ærgjerrige Hensigter, hvilke skulde støtte sig til Reformationens Undertrykkelse, var nu borte; og de Tidender om Tilstanden i Udlandet, som han, udentvivl stadigen, har vidst at skaffe sig deels over Hamborg deels over Nederlandene, vare høist opmuntrende. I April 1547 havde Keiser Karl V overvundet de tydske protestantiske Fyrster ved Mühlberg og fanget deres tvende Hoveder, Kurfyrst Johan Fredrik af Saxen og Landgreve Filip af Hessen. Karl var efter denne Seier for Tiden saagodt som uindskrænket Herre i Tydskland, og et nyt Haab om Protestantismens Undertrykkelse var her vakt hos Katholikerne.
Jon fandt, at den gunstige Tid for ham ogsaa nu var kommen, og at han maatte nytte den med Raskhed. Han red strax efter Paaske i Begyndelsen af April 1548 til Borgarfjorden og kundgjorde paa Veien, i Kalmansunga, at han agtede at tage under sig Styrelsen af det ledige Skaalholts Biskopsdømme. Dette blev snart kjendt for Presteskabet her, som ingenlunde yndede Jon og endmindre hans Søn, Presten Bjørn, der for Tiden havde meget hos Faderen at sige; Medens Biskop Jon for om i Borgarfjorden og siden beredte sig til at fare til Althinget, ilede de skaalholtske Prester med at komme hans Planer i Forkjøbet. Under selve Althinget samledes en Mængde baade Geistlige og Lægmænd i Skaalholt for at handle om en ny Biskops Valg. Men der viste sig Uenighed mellem dem. De Mange, som endnu hang ved Katholicismen, stemte for Sigurd, Abbed i Thykkvabø; den lutherske Prest Gisle Jonssøn i Selaadal derimod erklærede aabenlydt, at han ei vilde have nogen Biskop med Hue og Stav, og paa hans Side traadte Lutheranerne og snart Mængden af Forsamlingen. Dette Parti valgte da Presten Martin Einarssøn, en formuende, gudfrygtig, lærd og Protestantismen hengiven Mand,
- ↑ Espol. Aarb. þ. 3. c. 113, 118–158; Finn. Joh. III. 268–270.
