som der siges, og mest paa Grund af sin Moders, Helgas, eggende Ord. Heller ikke Biskoppens anden Søn, Presten Sigurd, synes at have billiget sin Faders Fremfærd eller været meget villig til at laane ham sin Hjælp. Hans Søn Bjørn derimod skylder man for at have drevet sin Fader fremad ved sine Raad. Rimeligvis har Haabet om Skaalholts Biskopsstol svævet Bjørn for Tanken; men han var den mindst vensæle af Jons Sønner.
Jon Aressøns Plan var at holde et Prestemøde i Skaalholt og med Magt at sætte sig i Besiddelse af Biskopsstolen og Biskopsdømmet. Lidt længer ud paa Sommeren drog han i denne Hensigt fra Hole med meer end hundrede væbnede Mænd i sit Følge og tog den korteste Vei til Skaalholt, nemlig den saakaldte Kjølvei. Presten Jon Bjarnessøn, der som Raadsmand i Skaalholt havde mest at tilsee med Stolens verdslige Anliggender, var ikke ubekjendt med Jon Aressøns Planer og havde Speidere ude paa alle Kanter. Da han nu ved disse fik Biskoppens Reise fra Hole at vide, sendte han alle Skaalholts nærmeste Leiglændinger Opbud at møde væbnede paa Gaarden. Der var netop ogsaa i Besøg Dade Gudmundssøn, Vestlandets mægtigste Høvding, gift med Biskop Martins Søster, og foruden ham Martins Broder, Peter Einarssøn, en anseet og bereist Mand. Begge disse havde sine Svende med, og dem iberegnede udgjorde de paa Skaalholt samlede vaabendygtige Mænd meer end tre hundrede. Peter Einarssøn, som havde i sin Ungdom i Tydskland seet lidt til Befæstningskunsten, raadede til at opføre Skandser paa Kirkegaarden og paa andre dertil skikkede Steder; dette Raad blev fulgt, Skandser bleve anlagte under hans Veiledning paa tre Steder og besatte med Bøsser og andre Skudvaaben. I fem Dage havde man Frist til disse Foranstaltninger, før Biskop Jon kom, og man var da rede til at modtage ham. Biskoppen fandt Stillingen vanskeligere end han havde ventet. Han sendte tvende Gange med to Prester, som fulgte ham, Bud til Skaalholt og opfordrede, under Trudsel af Ban, Jon Bjarnessøn og hans Følgere til at overgive Gaarden. Men hans Bud fik kun trodsige Svar, og anden Gang truede endog Jon Bjarnessøn Sendebudet, som var Prest i Skaalholts Biskopsdømme, med Hudstrygning, fordi han var sin rette Herre utro. I sin Forbittrelse bød Biskop Jon sine Mænd at angribe; men da de nærmede sig, blev der skudt paa dem fra Skandserne, og de vege tilbage til sin forrige Stilling ved sine Telte. I tre Dage blev Biskop Jon liggende der; men da brød han op og forlod Skaalholt med alle sine Mænd.
Dette frugtesløse Skaalholtstog nedslog dog ingenlunde Biskop Jons Mod. Netop nu stræbte han at knytte sin Forbindelse med Rom fastere og tilskrev den 27de August 1548 Paven et Brev, hvori han
