Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/877

Denne siden er ikke korrekturlest
863
Martin Einarssøn indvies til Skaalhoit. Brev fra Paven.

benhavn. Der synes hverken hos Kongen eller hos hans Raad at have fundet nogen Tvivl Sted om hvo der burde foretrækkes. Martins Valg fik Kongens Stadfæstelse, og han blev, efter at have aflagt Kongen sin Ed, indviet til Skaalholts Superintendent af Peder Plade. Han forblev Vinteren over i Danmark. Den tilsidesatte Abbed Sigurd antog under sit Ophold i Danmark Lutheranismen og døde to Aar efter. Alle de Efterretninger, som nu bragtes Kong Kristian fra Island, vare kun skikkede til at ophidse ham meer og meer mod Biskop Jon. Den 8de Februar 1549 udstedte han fra Koldinghus et Brev, hvorved han tog Presterne i Skaalholts Biskopsdømme under sit Vern. Ved et andet Brev sammestedsfra af 11te Februar erklærede han Biskop Jon Aressøn fredløs og forbød Alle at vise ham Lydighed, hvilket blev forkyndt for hele Landsfolket paa Island. Endelig bød han ved et Brev fra Nyborg Dade Gudmundssøn, at denne med sine Venners Hjælp skulde paagribe Biskop Jon og hans Sønner, paa det at Kongen ei skulde nødes til at sende Krigsfolk til Island, hvilket ei kunde skee uden stor Skade for Almuen[1].

Udrustet med dette kongelige Vern kom Biskop Martin om Sommeren 1549 tilbage til Island nær under Althinget. Biskop Jon, som havde faaet Underretning om Kongebrevene, vovede ei at ride til Thinget. Biskop Martin derimod indfandt sig, kundgjorde sine Embedsbreve og lod derpaa ved 24 Presters Dom erklære alt det ugyldigt, som Jon Aressøn under hans Fravær havde foretaget i Skaalholts Biskopsdømme. Kongens Fredløshedserklæring over Jon Aressøn synes for Øieblikket at have sat Skræk i denne og bragt ham til at holde sig for det første i Ro i Hole. Men snart fik han igjen nyt Mod, da Pave Paulus III’s Svar paa hans Brev af forrige Aar kom ham tilhænde. Pavens Brev var af 8de Marts, erkjendte hans Hengivenhed for Paven og den hellige Stol og opmuntrede ham til Standhaftighed; den samlede Peterspenge, om hvis Anvendelse han havde forespurgt sig, paalagdes det ham at uddele blandt de Fattige[2]. Biskop Jon modtog dette Brev med Kjøbmænd fra Hamborg og gjorde meget Væsen af det. Han samlede sine Prester og Klerker i Hole Kathedralkirke og lod det her forelæse, medens han selv stod for Alteret iført sin pragtfuldeste Biskopsskrud med Hue og Stav. Han udtalte sin Tak tit Gud og Paven og lovede at lade sit Liv, førend han skulde svige sin Troskab mod denne. Han lod derpaa Afskrifter tage

  1. Krag og Stef. II. 425–428.
  2. Brevet findes aftrykt hos Finn Joh. II. 686 Not. a. Der kan ei være nogen Tvivl om dets Datering, som er den 8de Marts 1548 (Aaret regnet fra og til 25de Marts, altsaa 1549 efter almindelig Regning), i Paulus’s Pavedømmes 15de Aar. Paulus III døde samme Aar 1549 den 10de November.