Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/880

Denne siden er ikke korrekturlest
866
Fjerde Tidsrum.

havde befalet Laurits Mule, Dade Gudmundssøn og Peter Einarssøn at tage ham fangen, saa besluttede han netop at byde sine Modstandere aabenbar Trods. Han red derfor til Althinget, som altid holdtes sidst i Juni Maaned, og havde i sit eget Følge meer end to hundrede Mænd, medens hans Sønner Are og Presten Bjørn havde hver hundrede. De kunde saaledes omgive Lagretten med fire hundrede væbnede Mænd, og med denne Styrke i Ryggen vare de i Stand til at gjennemdrive hvad de vilde, da Befalingsmanden, skjønt ikke ganske uberedt, paa langt nær ikke havde Styrke nok til at tvinge dem. Are skal ogsaa, ved Udredelsen af nogle Penge til Laurits, have behandlet denne paa det Haanligste, ja slængt ham Pengene i Næsen og bedet ham æde dem. Biskoppen fik ogsaa Lagmanden, Orm Sturlassøn, afsat, og sin Søn Are skikket i hans Sted.

Fra Althinget red Biskop Jon og hans to Sønner med hele sin Flok til Skaalholt. De havde ført den fangne Biskop Martin med sig til Thinget, og denne maatte nu følge dem videre til sin egen Biskopsstol. Presten Jon Bjarnessøn var fremdeles Raadsmand paa Martins Vegne i Skaalholt og vilde med de Mænd, han havde hos sig, forsvare Gaarden. Men da Biskop Jon mærkede dette, lod han Raadsmanden vide, at Biskop Martin vilde blive stillet forrest i Angribernes Flok, blottet for de Vergendes Skud. Endnu vare Forsvarerne uvillige til Overgivelse, men da tilskrev Biskop Martin dem selv og bad dem overgive Skaalholt. Dette skede nu. Biskop Jon besatte Gaarden og blev der meer end en Uge. Han indviede paa ny Skaalholts Kirke, hvilken han paastod var bleven smittet ved den evangeliske Gudstjeneste, og han lod Biskop Gissurs Lig opgrave og føre udenfor Kirkegaarden som Liget af en Kjetter. Derpaa holdt han et Prestemøde og lod dette tildømme sig Styrelsen af Skaalholts Biskopsdømme som dettes lovlige Ombudsmand. Han forrettede endelig Prestevielse i Kirken med Gudstjeneste paa fuld romersk Vis. Biskop Martin blev efterladt i Skaalholt, dog som Fange under streng Bevogtning og uden at nogensomhelst Myndighed overlodes ham; derimod udnævnte Biskop Jon en ny Official for Biskopsdømmet.

Efterat have syslet i Skaalholt hvad han vilde, red han med sit Følge vest til Vidø Kloster. Dette var forandret til en Kongsgaard, og Hirdstyreren eller Befalingsmanden Laurits Mule havde der taget sit Sæde. Men Biskoppen drev ham og alle de Danske, som vare med ham, bort fra Klosteret ombord paa deres Skib. Han indviede paa ny Kirke og Kloster og gjenindsatte den tidligere Abbed. Han for gjennem Borgarfjorden, ordnede der alt igjen paa den gamle katholske Vis, og red endelig derfra lige vest til Helgafell, hvor han ogsaa oprettede det nedlagte Kloster og indsatte den gamle Abbed. Da dette