alt var fuldbragt, vendte han tilbage til Hole, og skal have yttret, at nu havde han hele Island i sin Magt foruden halvanden Husmandssøn. Hvem han mente med den hele Husmandssøn ved man ikke; men med den halve mente han Dade Gudmundssøn, der ikke var af nogen stor og mærkelig Æt.
Efter Hjemkomsten til Hole lod Biskop Jon sine Sønner Are og Bjørn under 10de August skrive til Kansleren, Johan Fris, et Brev fuldt af Beskyldninger mod Biskoppens Fiender. Biskop Martin var fængslet, hed det, fordi han havde løiet sit Valg, der var foretaget af blot ser til otte Prester. Laurits Mule havde faret høist uretfærdigt frem, og det var kun af Agtelse for Kongen, at Islændingerne ei havde dræbt ham. Om Olaf Hjaltessøn og flere, der vare flygtede af Landet, hed det, at de havde gjort dette, fordi de frygtede Straf for Tyveri, Gudsbespottelse og andre Forbrydelser. De selv, sagde de, vare villige til fuldkommen at lyde Kongen; de bad blot, at den maatte blive valgt til Skaalholts Biskop, som hele Almuen samtykte paa Althinget. Paa denne Maade tænkte de naturligvis at bane Veien for Bjørn Jonssøn til Biskopsdømmet. Deres Skrivelse blev imidlertid ganske frugtesløs.
Paa den anden Side vendte Biskop Jon sit Had og sin Hevn mod Presten Gisle Jonssøn i Selaadal. Denne havde allerede paadraget sig Biskoppens Uvenskab ved at virke til Biskop Martins Valg og derved støde Bjørn Jonssøn tilbage. Nu blev Biskoppens Fiendskab mod Gisle end bittrere, da det blev bekjendt, at Kongen havde udseet og nævnt netop ham til at vorde Holes Biskop, naar Jon var afsat. Biskoppen erklærede Gisle i Ban, fordi han havde indgaaet Egteskab, og sendte sin Søn Bjørn med mange Mænd vest i Selaadal for at gribe ham. Gisle fik Nys om Bjørns Færd tidsnok for at undvige af Landet; men hans Hustru blev dreven af Gaarden og han selv dømt fra Presteembedet[1].
Det var nu endmere Tilfældet end før, at ikke alle Biskop Jons Venner og Tilhængere ganske billigede hans overmodige og voldsomme Færd. Hans Søn Sigurd, Prest til Greniadarstad havde, lige siden han i 1543 paa sin Faders Vegne svor til Kong Kristian, ikke taget nogen Deel i Jons mistænkelige Virksomhed, og han gjorde det heller ikke nu. Hans Søn Are yttrede ofte, at han vel vidste, at hans Fader ikke handlede ret; men han kunde ei overtale sig til at forlade ham i hans Alderdom. Bjørn derimod synes, nu som før, at have egget sin Fader til at skride videre frem ad den slibrige
- ↑ Gisle blev vel ikke Biskop i Hole, men derimod blev han, efter Biskop Martins Fratrædelse i 1556, dennes Eftermand i Skaalholt og døbe 1587, 74 Aar gammel.
