Idet jeg herved overgiver til Offentligheden Slutningen af den norske Kirkes Historie under Katholicismen, maa jeg gjøre mine Læsere Rede og Undskyldning deels for en liden Afvigelse, jeg har tilladt mig, fra den i Fortalen foran 1ste Deel antydede Plan, – deels for den lange Tid, der er hengaaet, for mit Arbeide er blevet fuldendt i Trykken, da dog Fortalen lod formode, at allerede ved den 1ste Deels Offentliggjørelse det hele Arbeide var fra min Haand færdigt. Begge disse Ting staa i den nærmeste Forbindelse med hinanden, og kunne under Eet oplyses.
Mit Arbeide var, da dets Trykning begyndte, meer end tyve Ark mindre i Omfang, end som det nu fremtræder fuldendt; og dette havde igjen sin Grund deri, som jeg ogsaa i Fortalen har hentydet til, at det fjerde Tidsrums sidste Hundredaar, nemlig Tiden fra Kristian I’s Tronbestigelse til Reformationens Indførelse (1448–1537), var der meget kort behandlet. Jo meer jeg imidlertid, ved Overarbeidelsen af mit Haandskrift for Trykken, nærmede mig det nævnte Afsnit, des meer følte jeg, at mit Arbeide her vilde ansees for ufyldestgjørende. Jeg overtydede mig meer og meer om, at jeg i den tidligere Deel af mit Arbeide havde indblandet saa meget af den verdslige Statshistorie, at jeg, ved at behandle denne i det seneste Aarhundrede ganske løseligen, som jeg oprindeligen havde gjort, vilde baade berøve det Hele den jævne Holdning, og desuden lade meget og mangt blive uklart for Læseren. Havde jeg tidligere – tænkte jeg – indblandet vel meget verdslig Historie i min Fortælling, saa fik jeg føre denne til Enden paa samme Maade og efter samme Maalestok, hvad end derimod i andre Henseender kunde være at indvende, – heller end lade den fremgaa i den afstumpede Form, som jeg oprindelig havde givet den. Fuldstændiggjørelsen bar ikke voldet mig liden Umag, og jeg haaber, at dette tilstrækkelig undskylder for den velmenende
