Læser baade den længere Tid, som Bogens Afslutning har medtaget, og at den viser sig meer omfangsrig og udførlig end fra først var beregnet og i Fortalen antydet.
Jeg skylder forøvrigt, idet jeg gjør Rede for Beskaffenheden af mit Arbeides Slutning, at erkjende med Taknemmelighed den store Hjælp Dr. C. Paludan-Müllers grundige Arbeider, baade i kildesamlende og i historieskrivende Retning (nemlig hans Aktstykker til Greve-Feidens Historie, hans Beskrivelse af denne og hans Afhandling om Herredagene i Odense 1526 og 1527) har ydet mig for Tiden fra 1523 til 1537. Mine Citater ville tilstrækkelig vise, hvor flittig jeg har benyttet hans skarpsindige og fordomsfrie Granskninger; og har jeg end ikke stedse i Eet og Alt kunnet være enig med ham i Slutninger og Domme, saa er jeg overbevist om, at jeg ikke behøver at undskylde dette for en saa samvittighedsfuld, af sit Kald gjennemtrængt, Historiker. Han kjender ligesaagodt som jeg, hvilke Vanskeligheder vort Arbeide medfører, hvor let man, selv med den bedste Villie, kan blendes, – og han tilgiver mig derfor, om jeg undertiden har vovet at fravige hans Meninger for at sætte mine egne, kanskee mindre grundede, i Stedet. Jeg skylder ogsaa, blandt mine Landsmænd, at takke Hr. Rigsarkivar Lange for de mange Bidrag, han af sine Notater og Afskrifter har havt den Godhed at meddele mig.
Jeg har troet at tjene mine Læsere ved at tilføie Bogen et Navne- og Sag-Register, som Hr. Candidatus magisterii Sigv. Petersen har vist mig det Venskab at udarbeide.
Idet jeg endelig heder mine Læsere velvilligen undskylde de mange mindre Trykfeil, som kunne have indsneget sig i min Bog, tillader jeg mig at tilføie en Fortegnelse paa de større og meer forvildende, som jeg har opdaget, samt overhoved paa Urigtigheder, som ved min Glemsomhed og Forseelse ere indkomne i Texten, og som jeg blev opmærksom paa for seent, til at jeg der kunde faa dem rettede. Jeg skulde ønske, at disse Berigtigelser og Udfoldninger maatte komme Texten tilgode uden at vække for megen Mishag hos mine Læsere eller Tvivl om min Nøiagtighed og Paalidelighed i det Øvrige.
