1518. – Deune Berigtigelse gjøres efter Finn Jonssøns Isl.
Kirkeh. IV. 201–201.
De Rettelser, som Biskop Finn Jonssøn har tilføiet den 4de Deel af sin Historia ecclesiastica Islandiæ, vare, da jeg skrev om Biskop Øgmund Paalssøn, aldeles gaaet mig i Glemme, og jeg opdagede først min Forsømmelse, efterat andet Binds andet Hefte af min Bog allerede var offentliggjort. I det jeg herved beder mine Læsere om Tilgivelse for denne Feil fra min Side, vil jeg paa nærværende Sted, stræbe at berigtige og fuldstændiggjøre Fortællingen om Biskop Øgmunds Valg og Indvielse overensstemmende med Finn Jonssøns Rettelser. Det her anførte træder altsaa i Stedet for Stykket II. 613–644.
Da Biskop Stefan Jonssøn den 16de October 1518 var død, blev Øgmund Paalssøn, Abbed i Vidø, i 1519 af det skaalholtske Presteskab eenstemmigen valgt til hans Eftermand; hans Valg blev ogsaa anbefalet af Biskop Gotskalk af Hole ved Brev til Erkebiskoppen af Nidaros. Øgmund gav sig nu paa Reisen til Norge; men efter at være tumlet længe om paa Havet, blev han nødt til at søge Island igjen og overvintre der. Næste Aar 1520 gav han sig anden Gang paa Reisen og kom da ind til England. Han tilskrev derfra den 13de August Kong Kristian II., at han nu var, som Electus til Skaalholt, paa Reisen til Erkebiskoppen og Kapitelet i Nidaros for at erholde disses Stadfæstelse og derpaa sin Indvielse. Forudsat han opnaaede dette, lovede han Kongen Troskab som Medlem af Norges Raad. Derpaa naade Øgmund lykkelig Norge og fremstillede sig her for Erkebiskop Erik Walkendorf i Throndhjem. Erkebiskoppen lod nu sit hele Kapitel samle, og Øgmunds Valg foregik meget ordentligen den 15de November 1520. Ifølge foregaaende skriftlig Opfordring fra Mgr. Hans Mule paa Kongens Vegne modtog ogsaa Erkebiskoppen Øgmunds Troskabsed til Kongen baade mundtlig og skriftlig, og meddelte ham derpaa høitideligen sin Stadfæstelse paa hans Valg. Nu stod Indvielsen tilbage. Denne vilde Erkebiskoppen gjerne for Biskopsdømmets Skyld paaskynde saameget som muligt. Men da han ikke kunde foretage den i Trondhjem, uden at tvende af hans Suffraganbiskopper derved vare tilstede, og disse ikke nu ved Vintertid uden stor Uleilighed kunde komme derhen, saa blev det afgjort, at Øgmund skulde drage til Bergen, og Erkebiskoppen bemyndige Biskoppen der, Andor, samt Biskopperne Hoskold af Stavanger og Magnus af Hamar at indvie ham. Erkebiskoppens Brev herom til Vedkommende blev udstedt den 20de December og Indvielsen skulde være udført inden Fasten (10de Februar) næste
