Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/905

Denne siden er ikke korrekturlest
891
Tillæg og Rettelser.

Aar 1521. Biskop Øgmund var i Bergen paa den bestemte Tid og ligesaa synes de tilsagte Biskopper at have været; men da kom ganske uventet Brev fra Throndhjem til Øgmund hvori Erkebiskoppen lod denne vide at Kongen havde forbudt hans Indvielse, med mindre han i Forveien søgte Kongens Samtykke; gjorde Øgmund Vanskeligheder hermed saa anbefalede Kongen Laurits Westen paa det varmeste til Biskopsdømmet. Erkebiskoppen raadede ham derfor at skynde sig til Danmark for at vinde Kongen. Øgmund for strax afsted. Han skal i Slutningen af Mai have truffet Kristian og nu udvirket baade hans Bekræftelse paa Valget og hans Bud til de norske Biskopper om hans Indvielse. Da Øgmund nu kom tilbage igjen til Norge var Erkebiskop Erik reist til Nederlandene, og da han henvendte sig til de andre Biskopper om sin Indvielse, gjorde Biskop Magnus af Hamar nogle Vanskeligheder, der voldte Udsættelse. Endelig foregik hans Vielse i Bergen den 28de October 1521. Men da var det allerede ledet for langt paa Aaret til at han kunde undgaa at dvæle endnu een Vinter over i Norge. I Juni Maaned 1522 gav han sig endelig paa Hjemveien, men opholdt sig underveis henved en Maaned paa Hjaltland, hvor det af Archidiaconus og Kapitel i Nidaros var ham overdraget at visitere Kirkerne. Orknøerne og Hjaltland stode nemlig som Biskopsdømme endnu under Nidaros’s Metropolitanhøihed uagtet de i over 50 Aar havde været, rigtignok kun som Brugspant, i den skotske Konges Magt. I August 1522 kom Biskop Øgmund endelig efter en haard Reise til Island og tiltraadte sit Biskopsdømme. Finn Joh. IV. 201–212.

Side 611 L. 15 f. n. kun eet l. kun to.
660 L. 23 f. o. Hvad her og i de næste Linier nedenfor siges om Jon

Aressøn kan fuldstændiggjøres ved Finn Jonssøns Tillæg, IV. 240–243, hvor Domsbrevet i Jon Aressøns Sag findes. Sagen paadømtes i Erkebiskoppens Gaard i Bergen, den 9de August 1521. De af Erkebiskop Olaf Engelbrektssøn tilsatte Dommere vare: Biskopperne Hoskold af Stavanger, Magnus af Hamar, Olaf af Bergen, fire Kanniker af Throndhjem og fire andre Geistlige, som det synes af samme Kapitel, hvoriblandt Mgr. Hans Reff og Mgr. Henrik Nilssøn. Jon Einarssøn fremstilles i Brevet, som den der fremførte Klagepunkterne mod Jon Aressøn, og disse støttede sig til tre Domsbreve, hvilke han paa Biskop Øgmunds Vegne forelagde og ved hvilke Ogmund havde sat Jon Aressøn i Forbud og Bann samt dømt ham fra Ære og Gods og under sin Naade. Jon Einarssøn fremviste ogsaa et aabent Brev, der vidnede at flere Prester af Hole Biskopsdømme havde tilbagekaldt det