endog den 14de September 1283 skjænkede Gaarden Farstad i Sands Prestegjæld[1]. Men siden forandrede Forholdet sig, uden at man kjender den første Anledning. Allerede i 1292 skulde man næsten tro, at en eller anden Spending var indtraadt, der har foranlediget et endnu bevaret Brev af Hertug Haakon af 12te Mai nævnte Aar, hvorved han tager Stavangers Chorsbrødre, „sine kjære Venner og Klerker“, samt deres Svende, Ejendomme og Indtægter, navnlig Tiender, under sin Beskyttelse, og derhos fritager den samtlige Kommunes Tjenere fra al Told og Paalæg fra Sysselmændenes Side, ligesom og fra Nævninger og Ledingsfærd, undtagen paa hans eget Krav[2]. En Deel af Stavangers Biskopsdømme, eller maaskee det hele, maa nemlig antages at have hørt til Hertugens Andeel af Riget, og i Kraft heraf har han kunnet træsfe en Forføining som den her omhandlede og andre lignende, som senere i Anledning af nærværende Tvist skulle berøres.
Men dette Beskyttelsesbrev uagtet angreb Biskop Arne Chorsbrødrenes Ret til Tienden af Finnø, og fradømte dem den 10de December 1294 samme, ikkun paa den Grund, at den af hans Formand var bortskjænket fra Biskopsstolen til dennes store Skade, og at Gaven var gjort efter Verdsliges (Kong Magnus’s?) Raad, hvilket stred mod de canoniske Bestemmelser. Chorsbrødrene kunde med Rette kalde denne Dom uretfærdig. De appellerede under 11te Januar 1295 til det apostoliske Sæde, og Biskoppen kunde ikke negte at antage deres Appel, som derpaa ved en vis Nikolaus Hvide overbragtes til deres Fuldmægtige ved Kurien, deres Medchorsbroder Gaute[3].
Pave Bonifacius VIII udnævnte Hertugens Kansler Aake, Chorsbroder ved Apostel-Kirken i Bergen, til Dommer i Sagen, og denne tildømte Chorsbrødrene den omtvistede Tiende, idet han tillige udtalte Bansstraf for den, som mod Dommen forurettede Kapitelet, – hvis det var Biskoppen: Forbud mod Indgang i Kirken (Interdictum quoad ingressum ecclesiæ), hvis det var nogen ringere: fuldt Forbud (excommunicatio). Men uden at bryde sig herom, lod Biskoppen strax efter Dommens Afsigelse slue Mænd opkræve Tienden af Finnø, og erklærede derhos aabenlydt, at han ei vilde agte Dommen[4].
Baade Hertugen og hans Kansler kom nu Chorsbrødrene til Hjælp. Hertugen stadfæstede ved sit aabne Brev, givet i selve Stavanger den 24de November 1296, Aakes Dom og erklærede dem før utlæge, der hjalp til at forholde Chorsbrødrene Tienden[5]. Aake selv forkyndte ved et aabent Brev af 23de November, ogsaa givet i Sta-
