FRU WORM (i egne Tanker). Ja — der er Tid nok —
JOMFRU HANSEN. Hvad behager?
FRU WORM. Naar de gaar — Jomfru Hansen! — kan De lade Pigerne gaa med det samme. Det er alligevel saa langt paa Dagen og saa vakkert Veir.
JOMFRU HANSEN. Tak! — der blir Glæde.
FRU WORM (holder hende tilbage). Naar De gaar — (betænker sig) — ja ja! — jeg taler med Dem, før De gaar.
OTTO (kommer stormende ind fra Gaden). Mor — Mor! er det sandt, at Far er paa Hjemveien?
FRU WORM. — hvorfra?
OTTO. — fra — fra —
FRU WORM. Naa! — hvorfra?
OTTO (svagt). — fra Tugthuset; — erdet sandt Mor?
FRU WORM. Jeg ved ikke.
OTTO. Men de siger det alle.
FRU WORM. Hvem har sagt det til dig?
OTTO. Præsten Andersen.
FRU WORM. Præsten? — hvor traf du Præsten?
OTTO. Vilegte i Vilhelmsens Have, og saa kom han ud; — han bor der — ved du.
FRU WORM (steller med Maskinen).. Du blev vel glad, da du hørte det?
OTTO. Aa ja! — du kan vide det — Mor! saa er den over — denne fæle Tid.
FRU WORM. Din Fars Straffetid er udløben — ja; men er dermed alt over?
OTTO. Har du ikke selv fortalt mig, hvilken prægtig Mand han var — Far, før han komtil — i et Øiebliks Svaghed —
FRU WORM (opmærksomt). Svaghed! det har du fra Præsten Andersen; det var ham, som lærte dig dette om et Øiebliks Svaghed? — gjorde han ikke?
OTTO. Det kan nok være, han sagde noget sligt; men er det da ikke sandt? Mor! var det ikke saa?
FRU WORM (trækker ham nærmere). Du husker, at i den første Tid brugte jeg at overhøre dig — som vi kaldte det.
OTTO. Jeg husker hvert Ord.
FRU WORM. Lad mig høre: hvad er din Fader?
OTTO. En Forbryder.
FRU WORM. Falder der ikke Skam af det — paa dig?
OTTO. Nei, thi naar jeg selv — naar jeg — aa lad mig slippe Mor! — jeg kan ikke — ikke idag.
