Side:Kielland - Samlede Værker 1.djvu/248

Denne siden er korrekturlest


FRU WORM. (bøier sig over Maskinbordet med Ansigtet i Hønderne). Ak — ja — ja.

PRÆSTEN. I et saadant Hus, i en saadan Familie bliver PRæstens Kald dobbelt manende, hans Pligt dobbelt bydende. Og jeg gaar til dette Arbeide med god Fortrøstning, hvad Deres Mand angaar; — jeg har havt rigtigt velsignede Efterretninger om ham fra Strafanstaltens Præst. Jeg har godt Haab om at kunne gjengive dette skrøbelige Menneske til Kirken og Samfundet som en frelst Broder. Og med Tiden, naar Glemselen og den gjensidige Overbærenhed, vi alle skylde hinanden, har virker — lad os sige nogle Aar — vil han ogsaa have gjenvundet sine Medborgere Agtelse; og da vil Erindringen om de onde Dage miste sin Brod og blive baade for ham selv og for hanse ne gavnlig Paamindelse til Ydmyghed — til Ydmyghed — Fru Worm!

FRU WORM (se op). — og jeg! jeg! —

PRÆSTEN De Frue! — De skal bære Korset sammen med ham som en trofast Hustru. De skal hjælpe ham til — uden Knurr at bære al den Ydmygelse, som endnu maatte være ham forbeholdt, saa at han lempeligt og uden Anstød kan glide ind igjen paa sin forrige Plads i vort lille fredelige Samfund. Det er dette, jeg ikke skal blive træt af at foreholde Dem og maatte den gode Gud — men se! (peger ud af Vinduet) der kommer han! — de hilser, hvor smukt! hvor broderligt! O Frue! har De forhærdet Deres Hjerte mod ham, saa lad det være glemt i denne Stund; lad ham føle sig som den forlorne Søn, der omsider fandt hjem. Jeg kommer tilbage; men nu vil jeg ud og møde ham. Menigheden skal se sin Sjælesørger træde i hans Fodspor, der sad tilbords med Toldere og Syndere (ud).

(Fru Worm sidder stille og sammensunken, mens Sypigerne — (fem—sex) — kommer fra høire og gaar ud — glade og fornøiede: Godnat Frue! o. s. v.)

JOMFRU HANSEN (kommer sidet). Ja nu gaar jeg paa Expeditionen Frue! var det mere?

FRU WORM (tager sig sammen). Vent lidt — Jomfru Hansen! (Hun gar hen og aabner en Skuffe i Disken og tager en Tegnebog ombunden og forseglet.) De har kanske hørt i Byen, at der er Nogen ventende, — at der med Dampskibet —

JOMFRU HANSEN (stille). Ja Frue! — jeg ved det.

FRU WORM. Vil De nu gjøre mig den Tjeneste at blive nede paa Bryggen, indtil Dampskibet gaar?

JOMFRU HANSEN. Ja gjerne — Frue! det er bare morsomt.

FRU WORM. Og hvis De saa ser Nogen — (samle sig) hvis De saa ser min Mand — Jomfru Hansen! — gaa ombord igjen, for at