beidet siden igaarmorges! (kjender paa Musklerne i Armen). Det gaar tilbage med dig — Anders! du kommer ud af Øvelse. (Trækker Forhænget tilside; man ser et Snedkerværksted med Høvlebænk og Værktøi. Fogden tager en Limpotte fra Ovnen.) Ak! — den dilige Limlugt! — hvad mon der gaar af Sivertsen? — han skulde vel aldrig være syg — (ifører sig en blaa Bluse, samler alt Værktøi, og giver sig til at arbeide, mens han fløiter: „For Norge, Kjæmpers Fødeland“).
KORNELIUS (kommer fra Kontoret). Her er et Brev til Fogden.
FOGDEN. Godt — læg det der. Er Sivertsen kommen?
KORNELIUS. Nei — han er vist syg.
FOGDEN. Du faar springe hjem til ham og spørge.
KORNELIUS. Men — men Kontoret —
FOGDEN. Ja — saa faar du løbe derhen i Middagsstunden (han skruer et Emne fast i Høvlebænken). Kom og tag i — Kornelius!
KORNELIUS (hjælper). Her var ikke Plads for en Svend i Værkstedet.
FOGDEN. Svend! — Værksted! — hvad er det for Næsvished! — mit Arbeidskabinet, hvor jeg efter Lægens Ordre tager Motion.
KORNELIUS. Omforladelse! — jeg kom bare til at tænke paa Snedker Hansens nye Værksted, — aa det er storartet!
FOGDEN. Hæ? — har du været der — er der saa storartet?
KORNELIUS. Aa! — Spilglasvinduer helt ned til Gulvet.
FOGDEN. Hæ? — men der maa være deiligt lyst at arbeide — hm! — at tage Motion.
KORNELIUS. Og saa er der Dreierbænk og to nymodens Høvlebænke.
FOGDEN (misundelig). To! — nymodens!
KORNELIUS. — og en liden Patentovn til at koge Lim —
FOGDEN. Patentovn til Lim — men Død og Snyde! Limet! (rører om i Limpotten). Hvad staar Du her og snøvler efter. Vil du bare passe Kontoret!
KORNELIUS. Hvis der kommer nogen?
FOGDEN. — skal du sige, Sivertsen er syg.
KORNELIUS. Men hvis nogen spørger efter Fogden?
FOGDEN (raaber). Har jeg ikke sagt, du skal sige, Sivertsen er syg. — Lille Kvæg!
KORNELIUS (gaar ind i Kontoret).
FOGDEN (arbeider ivrigt).
SORENSKRIVER ROSS (kommer). Ah — du er der! — Godmorgen! Hør Gregersen! — du gjør for meget af det.
FOGDEN. Af hvad?
ROSS. Af det der — (mod Værkstedet).
