Salmebog og en gammel hollandsk „Kaart-Boikje“; for Skipperen kunde ligesaalidt med de nye Salmer som Styrmanden med de nye Karter.
Skipperen sad nu og stak i Kartet med en stor Passer, medens Styrmanden talte med alle sine længste og vanskeligste Ord.
Især var der et Ord, som ofte kom igjen, og det lærte Gutten sig udenad; og saa sa’ han det omigjen og omigjen for sig selv, medens han gik opad Kahytstrappen, henover Dækket, lige til Ruffet, og med det samme han fik Døren op, raabte han: „Initiativ — var det! — pas paa det Ord — Gutter! skriv det op — Initiativ!“
In-i-ti-a-tiv — blev med megen Møie stavet og skrevet med Kridt paa Bordet. Og under Guttens lange Beretning sad alle disse Mennesker og stirrede med Ængstelse og spændt Forventning paa dette lange, mystiske Ord.
„Og saa“ — sluttede endelig Kahytsgutten, — „saa sa’ Styrmanden: Men vi ville selv gribe — det som staar paa Bordet“ —
„Initiativ!“ raabte alle Munde.
„Javel! — saa var det! — og hvergang han sa’ det, saa slog de begge i Bordet og saa paa mig, somom de vilde æde mig. Derfor tror nu jeg, at det er et nyt Slags Revolver, de ville gribe til.“
Men det troede Ingen af de andre, saa slemt var det vel ikke. Men noget forestod, det var klart. Og Frivagten gik tilkøis med tunge Anelser, og Hundevagten — thi der blev holdt ordentlig Vagt — fik ikke Blund paa Øinene den Nat.
Klokken syv næste orgen var baade Skipper og Styrmand paa Dæk. Saa tidligt paa Dagen kunde ingen Mand mindes at have seet dem. Men der blev ikke Tid til at falde i Forbauselse. Thi nu fulgte Slag i Slag Ordre til Afseiling: Hiv op Ankerne; to Mand iland og kast los Trosserne!
Der blev Glæde og Travlhed blandt Mandskabet, og saa fort gik det, at Briggen i mindre end en Time var under Seil.
Skipperen saa paa Styrmanden; de rystede hver paa sit Hoved; „Dette Fandens Hastværk!“
Efter et Par smaa Slag i den rummelige Havn klarede hun Odden og stak ud i rum Sø. Der blæste en frisk Bris, og lidt Sjøgang var der.
Styrmanden stod med en uhyre Skraa i Munden paaskræves over Rorpinden; thi saadant Fandens Kram som et Rat skulde aldrig komme ombord, saalænge han havde noget at sige.
Skipperen stod i Kahytstrappen med Hovedet opfor Kappen. Han var lidt grønagtig, og saa løb han ofte ned i Kahytten. Den
