Madam Späckbom havde ogsaa Praxis i Omegnen af Byen; og
hun var meget stolt, naar der holdt en Kariol eller vel endog en
Gig foran hendes Dør.
Else fik af og til følge med, naar der var Plads; og disse Ture vare igrunden alt, hvad Loppen saa af Landlivet; ellers kom hun aldrig laenger end i de trange, krogede Gader i Byen; idethøieste stjal hun sig en Baad og roede en Trip udover Vaagen.
Men en Godveirsdag i Slutten af August skulde hun faa følge Madamen ud paa Landet; der var kommen Bud fra Konsul Withs Teglværk, hvor Formandens Kone var en af Madamens gamle Patienter.
Hele Arken var i Bevægelse ianledning af denne Begivenhed, og alle Nabolagets Børn stod andægtige omkring Giggen, for at se Mam Späckbom stige op. Kristian Falbe stod ovenpaa og nikkede; Banden havde samlet sig i Brystvinduet paa Loftet, hvorfra de kunde se Vognen kjøre bort, og de raabte og vinkede til Loppen. Hun vendte sig straalende lykkelig og lo, saa det klang i den trange Gade.
Solen var ikke rigtig klar endnu. Den skinnede graaviolet gjennem den stille tunge Efteraarstaage, som løftede sig fra Vandene og de vaade Myrer og blandede sig med den mørkebrune Morgenrøg fra alle Skorstenene nede i Byen.
Men da de kom høiere op, var der ingen Taage mere undtagen lavt nede, hvor en Dot hang igjen i Byhaverne eller indunder de store Træer ved Kirken. Og der blev varmt og ganske klart, saa man kunde skimte Striben af det aabne Hav ude i Vest. Men indover Byfjorden med Øerne og de høie blaa Fjelde, henover Marker og gule Agre og opover Bakker og Lyngsletter, som vare violette af Blomster, — der laa den tidlige Hestmorgen saa stille — saa stille og fin.
Loppen lo og snakkede i Førstningen saameget, at Mam Späckbom bad hende holde Mund. Madamen vilde heller underholde sig med Skydsgutten, som stod bagpaa, om Sundhedstilstanden og Tilstanden overhovedet udover Landet.
Else holdt nu sin Mund — ikke just fordi kun brød sig saameget om, hvad Madamen sagde; men hun mistede efterhaanden Lysten til at snakke.
Hun begyndte at nyde det mere for sig selv — alt det, hun saa omkring sig. Hun raabte ikke længer, hvergang hun saa en Ko;
