„Hvor? — hvor?“ lød det nu utaalmodigt. Dennegang var det
Svend, hvis sorte Taterøine lyste af Iver.
„Du ved Smuget bagom Madam Ellingsens Hus; der er ikke Gaslygt før henne paa Hjørnet ved Banken; inde i Hukket er Døren til Kjælderen under Kramboden.“
„Er den aaben?“ spurgte Blikkenslageren.
„Det maa den vist være. For bare jeg pirkede lidt i Laasen, sprang Døren op af sig selv,“ svarede Mekaniken spøgefuldt og gjorde nogle hurtige Vridninger med Hænderne.
De saa paa ham med Beundring, og Ølkonomen hviskede beroligende til Jørgen Tambur: „altsaa kan der ikke blive Tale om Indbrud.“
„Men der nede i Kjelderen — kan I tro! — der er Overflod. Der staar Rader af Sukkertopper; Skinker og Pølser hænger der i dusinvis, og Kaffesækker, som knapt er til at løfte; men naar du skjærer et Hul paa Sækken og lader noget rende ud, saa bliver det en passelig Bør. Og ovenpaa i Kramboden er der en Allarm, saa de hørte ikke, om vi raabte Hurra dernede; og Lygten staar paa det øverste Trin af Kjældertrappen, fordi Gutten af og til kommer ned for at hente noget. Der er massevis af Vin ogsaa, — jeg tog med mig en Slump, som jeg ikke gad drikke, det er for sødt for mig — smag!“ — han holdt Flasken hen til Else.
Hun tog en Slurk; men han stansede hende; de skulde have lidt hver. Og alle fik en liden Mundsmag af den søde, stærke Likør; men da Flasken havde gaaet rundt, tømte Loppen de sidste Draaber.
Det fór som lid gjennem hendes Krop; den stærke Smag opflammede hendes Begjærlighed; hun slikkede sig om Munden og saa paa de andre, og hendes rasende Appetit syntes at smitte. Der kom en feberagtig Uro over dem; den unge Fyr satte sin Hat paa, for at vise, at han var parat, og tilslut sagde Svend halvveis ud i Luften: „hvis nogen, som var godt kjendt, vilde vise os Veien, saa — “
Mekaniken vexlede et hurtigt Blik med Puppelene.
„Skulde der gjøres noget ordentligt, maatte vi være mange om det,“ sagde han halvhøit og saa idetsamme paa Else.
„Vi er med!“ raabte hun ivrigt og trak Svend frem.
„Ja — der er ikke Snak om andet; vi er alle med, naar Mekaniken vil føre det,“ sagde nu Blikkenslageren afgjørende og reiste sig op.
Manden med de mange Ansigter var nu igjen en helt anden. Med faa, sikre Ord gav han hver Mand sin Instrux: Ølkonomen, Jørgen Tambur og det unge Menneske skulde bare holde Vagt i
