nyde Burgunder paa —“ hvorpaa der fulgte en Række Hosteanfald og mange hemmelige Tegn mellem Brødrene.
Ungdommen i Huset havde mange Gange prøvet at trænge ind i Hemmeligheden om Burgunderen, men forgjæves; alene Jomfru Cordsen, som hin Dag havde hjulpet Konsulen til en ren Skjorte, var Medvider; men Jomfru Cordsen kunde tie med værre Hemmeligheder end den.
Endelig kom Konsulen ud igjen — leende og skjændende, støvet nedover Maven og med Spindelvæv i Haaret. Efterat de havde leet endnu en Stund over Vittigheden — det var godt, at Hvælvingerne vare saa tykke — aabnede Legationssekretæren den ene Flaske efter alle Kunstens Regler, — det var hans Specialitet.
„Hm!“ — sagde Konsulen, „den har en egen Bouquet.“
„Den Vin er s’gu raadden,“ mente Legationssekretæren og spyttede.
„Tvi — ja du har Ret — Pirre,“ raabte Christian Fredrik og spyttede to Gange.
Onkel Richard aabnede den anden Flaske, lugtede og sagde afgjørende: „Madeira.“
Den klare gule Vin blinkede saa godt den kunde i de gamle Glas, der aldrig bleve vaskede.
„Ja — se det var noget andet,“ sagde Unge-Konsulen og satte sig overskrævs paa Gyngehesten, for det var hans Plads.
Men Gyngehesten var et Legetøi fra deres Barndom — „alting var mere solid i gamle Dage —“ sagde Christian Fredrik — og da den engang kom for Dagen blandt andet Skrammel, lod Konsulen den bringe ned i Vinkjælderen.
I mange Aar havde han nu siddet paa sin Barnehest og drukket den gamle Vin af de gamle Glas med sin gamle Legekammerat. Og Legationssekretæren sad i den skrøbelige Lænestol, der knagede under hans Vægt, fortalte Historier og lo, mindedes gamle Dage og drak den funklende Vin. Og aldrig havde nogen Vin smagt ham saa godt, aldrig havde nogen Sal straalet saaledes i hans Øine som den lave Kjælderhvælving med de to osende Lygter.
„Det er stor Skam —“ sagde Konsulen „at du endnu ikke har faaet din Halvpart af det store Portvinsfad. Jeg vil sende lidt Vin ud til Bratvold en af Dagene, forat du kan have noget, indtil vi faar tappet op.“
„Men hør nu Christian Fredrik! du sender mig saa ofte Vin; jeg er vis paa, at jeg har faaet min Halvpart for længe siden — og mer til.“
„Snak — Pirre! — holder du kanske Regnskab?“
