Meningen var nu, at Michal skulde anlægge og styre den nye
Fabrik. Men Isac Mordtmann & Co. havde ikke stor Kapital at sætte
i den; det engelske Firma, der i Prospectus fremstilledes som Moderhuset,
holdt sig forsigtigt; derfor gjaldt det at reise den meste Kapital
i selve den By, hvor det udmærket gunstige Terrain var fundet og
halvt om halvt kjøbt.
Dette var altsaa Michal Mordtmanns Opgave, og han viste sig sig strax dygtig. Det stive, engelske Væsen gav ham noget solid og tilforladeligt, som gjorde, at mange fik Lyst til at sætte sine Penge i dette Foretagende, skjønt de ikke forstod et Gran deraf.
Professor Løvdahl var meget forsigtig med sine Penge. Han kjøbte gjerne udenlandske Aktier og Statspapirer i Kjøbenhavn og Hamburg; men han anbragte saa lidet af sin Kones Formue som muligt i indenbys Foretagender. Der var altformange gjensidige Forpligtelser mellem Kjøbmændene med Laan og Hjælp og Underskrifter og Kautioner, til at Professoren skulde ønske at komme opi Handelsverdenen.
Derfor gav han gjerne Afkald paa den fremskudte Stilling blandt Grossererne, som han utvivlsomt havde faaet, om hans Kones store Formue havde været anbragt j selve Byen. Han trak sine Renter og klippede i Stilhed sin Coupons; man vidste saa omtrent, hvad han havde arvet efter gamle Abraham Knorr, og at han trak sine Penge bort fra Bergen; men mange studerede paa, hvor han saa gjorde af dem.
Derfor havde ogsaa Michal Mordtmann sin Møie med Professoren. Foretagendet havde jo en Smag af Videnskabelighed — saadan henimod Chemi og Medicin; der var ialfald ingen i hele Byen, som forstod disse Analyser og alt dette fosforsure Snak undtagen Professor Løvdahl. Og saa længe han holdt sig tilbage, vilde det ikke rigtig gaa.
Imidlertid var Mordtmann en stadig Gjæst i Huset; og da han havde været i Byen en fjorten Dages Tid, gjorde Professoren et stort Selskab for ham.
Fru Løvdahl følte sig overmaade skuffet ved Mordtmann. Han var en tre-fire Aar yngre end hun; men hun kunde godt huske ham hjemme i Bergen som et livligt ungt Menneske, begeistret Maalstræver. Taler for Kvinden, for Folket og det folkelige.
Nu kom han igjen som en stiv Englænder og gik hele Dagen og talte med kjedelige Mennesker om Soda og Benmel. Hun havde næppe vexlet ti Ord med ham; og Fru Wenche fandt, at han i Forhold til sin Alder var ganske usædvanligt kjedsommelig.
