Enten lunt og varmt i en Ring eller ensom udover Vidderne,
enten følges trygt og beskyttet med de andre rundt omkring sig
selv, eller selv gaa sin egen Vei i Sneen.
Det gamle radbrækkede Udhus laa lige foran Dagligstuen og Kontorets Vinduer, og Indkjørselen svingede tæt omkring dets skjæve Hjørne. Det stod midt iveien for alt og midt i Synet for alle, og var til liden eller ingen Nytte. Thi Forpagteren vilde heller sætte Hø og Halm i Tjelmer end betro noget til det gamle Hus; og han kunde ikke formaa Præsten til at reparere.
Der gik vel ikke mange Dage, uden at Daniel Jürges vendte Øinene tilsiden, for ikke at komme ind i de Tanker, som det gamle Hus vakte. Og om det end med Tiden alt sjeldnere hændte ham, at han gjennemgik alle de Ærgrelser, det Hus havde voldt, saa stod det dog altid der midt foran ham, og selv om han ikke saa det, var det dog aldrig helt ude af hans Sind; og naar han ikke var frisk eller tung i Humøret, sad han i Kontorvinduet og stirrede paa det.
Da han for ti Aar siden kom til Kaldet langt nordenfra, hvor der havde været saa trangt og koldt, syntes den brede Dal med Agre og store Skove ham et frugtbart Kanaan, hvor Sindet kunde udvide sig og Øiet forlystes i Solskin og rank Væxt efter al Forkrøblingen der nordpaa.
Men det første, som stødte hans Øie, da han glad og ivrig sprang af Kariolen, for at tage sin nye Præstegaard i Besiddelse, var dette gamle Hus — saa kroget og forsømt, men alligevel saa trodsigt i al sin Skrøbelighed.
Præsten Jürges kunde ikke begribe, at Formanden i Kaldet havde kunnet lade et saadant Skrammel staa uden Reparation, og noget af det første han derfor spurgte om, da han mødtes med Bygdens bedste Mænd, var dette med Huset, hvorledes det kunde gaa for sig, at en af Præstegaardens Bygninger henstod i en saadan Forfatning?
Ja det var nu saa altfor galt med det Hus — mente en, han havde saamange Gange sagt, der burde gjøres noget ved det; — forlænge siden — mente en anden; en tredie havde mange Gange undret sig paa, at det ikke dat ned af sig selv.
Ja, men Præsten vilde gjerne vide, hvem det egentlig paalaa at reparere Bygningerne paa Præstegaarden?
En af de ældste begyndte da at fortælle, hvorledes det havde
