Alligevel førte hun med sig, da hun traadte ind i Stuen, ligesom
en liden Hvirvel fra Stormen udenfor; og hverken Johannes’s
Glæde over at se hende igjen — frisk og smuk, eiheller Præstens
næsten overdrevne Elskværdighed kunde forhindre, at Fru Jürges
ængstelig skottede hen til denne underlige Svigerdatter, der mer
og mer truende voxede op foran hende.
Præsten prøvede ved smaa Bemærkninger fra Avisen at faa Samtalen igang — saaledes som han vilde have den; men der var ingen, som bed paa. De Forlovede talte sagte sammen — Gabriele havde trukket Gyngestolen tæt hen til Sofaen —; og Fru Jürges bøiede sig fremover en af Aviserne paa Bordet og læste, for ikke at forstyrre de Unge.
Men efter Aftensbordet havde Daniel Jürges besluttet, at nu skulde Slaget staa; og han sagde til sig selv: det er bedst at tage Tyren ved Hornene:
„Du har igrunden Ret — Johannes! — det Kald duer ikke for dig. Kapellan i Kristiansand er ingen Fremtidspost; og jeg er desuden bange, at Gabriele vilde finde det langt fra Hovedstaden til at begynde med — ikke sandt?“
Johannes var faret sammen og blev ganske rød:
„Jeg har jo hellerikke tænkt paa at søge den — kjære Far!“
„Nei, nei — men vi maa begynde at se os om. Du er nu — Gud ske Lov — kommen saa langt, at du kan søge.“
Gabriele smilede: „Og naar man hører, at en theologisk Kandidat søger, saa ved man strax, hvad det er, han søger. Det er naturligvis Guds Rige, som man jo skal søge først.“
„Dette er ikke Ting, man spøger med — Frøken Pram!“ sagde Præsten kort og vendte sig for første Gang mod hende i al sin Værdighed.
Men Gabriele svarede uden at blinke: „Det er helleringen Spøg, men et saare alvorligt Citat.“
„Aa, jeg ved godt, hvor De har det fra,“ svarede Præsten roligt smilende; „jeg kunde næsten tænke, det maatte være det Slags sygelige Paradoxmagere, som havde lært Dem denne Ringeagt for Præstestanden.“
„Ringeagt,“ sagde Johannes og vred sig; — „jeg tror ikke, man kan sige, at Gabriele nærer, hvad man kalder Ringeagt —“
„Nei— det er snarere Afsky,“ afbrød Gabriele rolig; „men derfor synes jeg ikke, vi skulde tale om den Ting netop her.“
„Jo netop her — netop her i dette Hus, hvor der bor en af disse Afskyede! — her skal vi tale om den nye Tid og dens Opfatning af Herrens Tjenere.“
