Side:Kielland JACOB.djvu/100

Denne siden er korrekturlest
94

Efter Lampen tog Tante Sofie fat paa Ovnen, og raslede saa længe og vel med Kulskuffe og Ildtang, at de unge Damer ikke kunde faa snakke. Fru Lulli trak Julie med sig, de skulde hjem til hende, forat revidere Menageriet og se, hvad der egentlig var at stille op til et Bal.

Men paa Gaden stansede de foran det øverste Vindu hos Fru Knudsen, hvor Tørres netop var optaget af nogle unge Damer, som smilede.

»Han er slet ikke saa gal — Julie!«

»Det var stygt af Dig — Lulli! at Du indbildte Far, at jeg — at han —«

»Men Kjære! Du kan da vide, din Far forstod, det var Spøg, — eller skulde der —?«

»Fy — Lulli! idag er du ondskabsfuld.« 

Fru Steiner trykkede hendes Arm ind til sig og trak hende med gjennem de mørke Gader.

— Om Aftenen kom Overlæreren paa Besøg til Krøger; han pleiede at komme et Par Gange om Ugen; og naar de havde spillet Shak og drukket et Par Glas, satte de sig gjerne til at tale dybsindigt udover Natten.