og at om muligt alting stilledes aabent ud, saaat Folk af sig selv fik det Indtryk, at her kunde man faa alt muligt.
Og den gamle Orden, hvorefter det fine var i den ene Ende og det grove i den anden, — den maatte brydes. Det var galt — det indsaa han, at Damerne lagde Beslag paa det lyse Vindu, hvorfra de ligesom trykkede og skræmte Smaafolk og Tjenestepiger, som ikke altid kunde være i Pynt, naar de skulde løbe ud efter et eller andet.
Folk maatte blandes sammen. Man maatte frembringe Fornemmelsen af, at her mødtes alle Veie, saa vilde ingen holde sig tilbage; alting maatte ligge aabent og udstillet, forat bringe Folk til at dvæle længe og fylde Butiken fra Morgen til Aften.
Disse Ideer udviklede Tørres for Fru Knudsen, mens han spiste med hende, — dertil var han allerede avanceret. Han blev nu mer og mer livlig, talte let og godt, og hun hørte paa ham med Overraskelse. Denne Bondegut var ikke bare flink og stærk; men han havde Tanker, han vilde noget, og det syntes forstandigt, hvad han sagde.
