Side:Kielland JACOB.djvu/116

Denne siden er korrekturlest
110

Hele den lange polerede Disk var aldeles opfyldt med Alverdens Ting. Der laa Stabler af Kjoletøier, Silke, Fløiel, brocherede Stoffer, Blonder, Sæbe og Galanterivarer — alt saaledes, som det var udpakket af Hylderne og lagt frem.

»Det skal ligge saaledes — altsammen!«  svarede Tørres og lo.

For første Gang saa hun paa ham med Tvivl.

»Ja — lidt maatte det vel ordnes,« sagde han; »hvis De ikke er for træt?« 

Ikke det ringeste træt var hun og tog strax fat med sine smaa flinke Hænder. Men da tog Tørres hendes blonde Hoved mellem sine Hænder og kyssede hende paa Munden. Hun greb ham om Haandleddet og saa efter Skurekonerne; men da de ingenting kunde se, slap hun ham og fortsatte sit Arbeide med bøiet Hoved.

Det var hans Mening, at selve Disken skulde være en stor Udstilling, og Ordningen bestod mest i, at Stofferne bredtes ud, saaat de saaes i fordelagtige Fald og Folder; og da de endelig var færdige med dette, sagde Tørres, at nu