Denne siden er korrekturlest
112
meget paa, indtil det med en Gang var kommet med en Magt over ham: at saaledes skulde netop Byfolkene have det, disse gale Mennesker, som gruste med Penge og kjøbte alt, hvad de saa, Skrab og Rab.
Men da han vilde arbeide videre, følte han, at det vilde ikke forme sig for ham nu, da hun var gaaet. Det var kun under hendes Øine, han havde den lykkelige Haand.
Der kom ham en priklende Længsel og Utaalmodighed i Kroppen; han kunde ikke holde det ud længer. Efterat have slukket de over flødige Gasblus og formanet Konerne til at holde god Varme i den store Ovn, at Gulvet kunde være tørt imorgen, trak han sine Støvler af ude i det mørke Kot og listede sig ovenpaa.
