»Baaden er lejet ud«, svarede Anders og spyttede, vendte sig rolig bort og forsvandt igjen bag Stenen.
Der lød flere Stemmer, de lo og snakked bag Stenen, medens Tørres stod et Øjeblik fortabt og samlede sig. Dog hans Blod var i saadan Fart, hans hele Sind var saa fyldt af den gyldne Drøm, at han raabte højt — netop for at det skulde høres af de andre der bag Stenen:
»Jeg byder 50 Øre for Skyds til Stationen.«
Men en Latter lød ud over det stille Vand, en Latter, som Tørres aldrig havde hørt Mage til, fordi det var Bylatter — tirrende, overlegen og fri. Og der blev raabt: Kom frem! frem med Manden med de femti Øre! — lad os faa se paa Guldfuglen!
Et Par lystige røde Ansigter strakte sig frem for at se ham, og idet Tørres flyttede lidt paa sig sig, fik han Øje paa tre Bykarer med Fiskegreier, som havde slaaet sig ned i Græsset i Læ af den store Sten. De havde hvid Dug bredt mellem sig, og Flasker laa i Ring fra den ene til den anden; der var Glas med rødt og gult i, Smør i Glasskaal, fint Bybrød, aabne Blikbokser, Kyllinger i Papir, — Tørres saa det alt
