lykkelige som to Nygifte, og al Uro var i samme Øieblik som strøget af Tørres.
Men i Butiken, hvor der var lyst, generede Frøken Thorsen sig, rødmede og stammede, da Tørres ganske alvorlig sagde: »Vil De hjælpe mig — Frøken?«
Det var en hel Komedie; de var saa straalende lykkelige, og Ingen af de andre viste om Nogenting.
Der kom Bud fra Hr. Jessen, at han kom ikke idag; og nu ventede de spændt paa Fru Knudsen.
Hun stansede ogsaa i Kontordøren — aldeles overvældet. Og den Følelse, som først greb hende, var Ængstelse over alle disse Varer, som var hendes, som hun skulde faa solgt og betalt.
»Men Gud! for Sæbe!« raabte hun og stansede foran et høit Slot af kulørede Sæbestykker, som Tørres havde opført midt paa Disken; »vi har altfor meget Sæbe!«
Tørres viste hende smilende, at Slottet var ganske hult og tomt.
»Men paa Lageret!« — sagde Fruen.
»Vi har ikke mere,« lo Tørres.
