Side:Kielland JACOB.djvu/123

Denne siden er korrekturlest
117

at Folk skulde tumle lidt omkring mellem hinanden, før de fandt det, de søgte; og der kom efterhaanden en Stemning over Publikum af Iver og godt Humør, unge Piger lo og snakkede høit, medens alvorlige Mænd, som skulde kjøbe alvorlige Ting, de stod der midt inde mellem Kvindfolkene og viste ikke rigtig, om de ligte det eller ei.

Men Simon Varhoug var der — ligesom før; og Prøver af alt muligt kunde de finde foran sig paa Disken, lyst var der ogsaa, saa det gik vel an; det var bare saa underligt at færdes indimellem disse fine Damerne.

Fru Knudsen kom efterhaanden til at staa ved Kassen den hele travle Dag, hvor hun modtog mange Komplimenter fra Kjendinger; og om Aftenen var baade hun og hendes Folk ganske udmattede.

Tørres viste hende triumferende Ruinerne af Sæbeslottet.

»Men hvad mon Hr. Jessen vil sige?« sagde pludseligt Fru Knudsen.

Den lille Frøken Thorsen blev selv med et alvorlig og saa hen paa Tørres; men han svarede ganske rolig: