og Fruen selv ved Kassen varm og fornøjet. Han slap Døren og gik hjem igjen.
Men da han traadte ind i sin store velordnede Krambod, saa tom for Folk, var det første Gang, det tvang sig ind paa ham, at nu var her Konkurrence paa Liv og Død; og han viste vel, hvis Skyld det var. —
— Anton Jessen havde faaet at vide om den store Omvæltning i Butiken af Venner, som besøgte ham om Aftenen. Han mødte derfor næste Morgen fuldt bevæbnet i Forretningen, færdig til at tage det hele overlegent, og sikker paa, at han nok skulde overbevise Fruen om, at denne simple Maner at strø alting udover, var en Ødelæggelse for en fin Forretning.
Hans Princip var tvertimod at hente frem en Æske eller Pakke fra Hylden med en Mine, somom det var en særskilt Udmærkelse, han vilde gjøre Kunden, og saa fremvise Varen som noget extra og udsøgt. Paa denne Maade havde han vundet mangen Seier selv over Brandt, hvis Varer ellers havde Ord for at være de fineste.
Han ankom saa tidligt, at der endnu ikke var synderlig Handel; men Tørres og de andre
