tilbage end det brede og stærke i Skikkelsen som i Maal og Væsen. Livet laa nu aabent for ham, Byen syntes ham allerede halvt erobret, alt det Held, han havde havt, steg ham til Hovedet; og han troede ikke længer paa disse Kløfter, som skulde adskille Menneskene.
Tørres Wold lod sig denne Høst foreslaa til Optagelse i Klubben og slåp igjennem til Gustav Krøgers store Forargelse.
Alligevel krøb det lidt i ham, da han fremstillede sig til det første Klubbal. Han havde nok gaaet paa Danseskole og udmærket sig ved Afskedsballet. Men det var mellem Frøken Thorsen og hendes Veninder af Butikfaget.
Men her blev han uden Varsel førestillet for den gamle Bispinde Hagerup, som han hidtil kun havde seet blive kjørt omkring i Husvogn indeni Pelsværk; og den næste af Klubbens Værtinder var selve den døve Amtmandinde, hvis løse Tænder man maatte være vant til for ikke at tabe Fatningen. Der var Byfogden og Krigskommissæren sprængviolet og i Uniform; Løitnanterne gloede op og ned ad ham, og Studenterne bøiede de blege Hoveder sammen og vrinskede Haan.
