Tørres begyndte igjen at tro paa Kløfterne; men han balancerede forsigtig paa Randen, holdt sig meget stille fra først af og dansede bare med tiloversblevne Gjenstande i Krogene. De gamle Damer gav ham den Karakter, at han var noksaa pyntelig til Bondegut at være.
»Hr. Wold — Fru Steiner« — det var en af Balinspektørerne, som forestillede dem for hinanden.
»Jeg har sat mig i Hovedet, at jeg vil gjøre Deres Bekjendtskab,« sagde hun og rakte ham sin Haand.
Tørres kunde bare smile og bukke.
»Kom herhen — Julie! — lad mig forestille dig, jeg har tiltvunget mig Hr. Wolds Bekjendtskab.«
Julie Krøger nærmede sig — smukkere end han troede, hun kunde blive — med frisk Farve og et fornøiet Smil over det ellers noget tørre Ansigt. Ogsaa Jolla Blom kom til; og Tørres befandt sig med en Gang blandt Ballets mest søgte Damer: Tulla Arentz, Dalla With, Assen, Bassen og Trutte Maribo samt Dada og Didi Brun; Fru Steiner forestillede ham, idet hun kaldte ham: »Min Opdagelse — Hr. Wold!«
