Side:Kielland JACOB.djvu/145

Denne siden er korrekturlest
139

«Du vil nok tage min Opdagelse fra mig, — men vogt dig!« sagde Lulli leende.

— Men Tørres gik hjem om Natten i en Rus mindre af det, han havde drukket, end af det, han havde oplevet. Fru Steiner var ham et Vidunder; det var det mest glimrende, han kunde tænke sig af et Kvindfolk.

Men han havde dog endnu Forstand nok til ikke at tænke saa høit. Julie Krøger var allerede et svimlende Maal. Alt var hidtil lykkedes for ham; god Hjælp fik han overalt; kanske dette skulde blive Hævnen over Krøger.