Side:Kielland JACOB.djvu/154

Denne siden er korrekturlest
148

Men han spildte ikke sin Tid med at fantasere længer, end der med god Lykke kunde være en forhaabningsfuld Beregnings Fodfæste. Op i løse Luften havde han ingen Trang til at gaa.

Den Nytte derimod, han kunde have af Fru Steiner som Julies Veninde, var ham strax indlysende; og at hun saaledes som nu kom ham langt imøde, var nok et Led i den Kjæde af lykkelige Træf, der i saa kort Tid havde bugseret ham ud af det vanskelige Sund, der fører til Livets aabne Hav, hvor utallige Muligheder viser sig til alle Kanter uden andre Grændser end Himmelen, hvor Sejladsen skal ende i Uforkrænkelighed.

Saa fast i Troen som iaften havde Tørres Wold aldrig været, — i Troen paa sig selv og den visse Lykke.

Det havde været en Ide af Fru Steiner, at de skulde gjentage Françaisen fra Klubballet saaledes, at hun dansede med Wold vis-à -vis Julie og Løitnant Filtvedt.

Fruen syntes, at naar hun havde opdaget Tørres, saa ejede hun ham — som hun ejede de andre Herrer, hvis hun gad. Det havde