Side:Kielland JACOB.djvu/169

Denne siden er korrekturlest
163

Efter Dansen vilde Tørres — urolig og nervøs ikke slippe hende. Hun sagde, at hun maatte ud til Tante Sofie i Kjøkkenet. Han vilde følge med; hun kunde ikke blive ham kvit, gjennem de gamle Damers Værelse fulgte han — lige til Kjøkkendøren, hun lo endnu, men var halvt ræd ham.

»Se her skilles vi!« raabte hun og rakte ham Haanden.

»Men — men vi er jo enige?« — fik han endelig frem.

»Ja da!« raabte Julie leende, idet hun forsvandt ud i Kjøkkenet.

Tørres opsøgte Fru Steiner i det lille Værelse, og — ganske straalende af sin Lykke, raabte han til hende:

»Tænk! hun troede, det var Dem!«

Fruen forstod ham og saa op med et Par Øine, som Tørres ikke forstod, saa ophidset som han var. Men nu var Maalet fuldt; hun vilde skille sig ved denne Tølper.

»Sagde De ikke før, De vilde følge mine Raad?«

»Har jeg ikke gjort det? — og tænk Dem —« 

11*