»Nei, det ved De er en gammel Forbindelse; jeg skylder ham det; det er jo desuden gjensidig Hjælp.«
»Ja — svarede Tørres, »men det kunde jo komme dertil, at vi ikke længer behøvede den.«
»Vi skriver paa for G. Krøger — som før,« sagde Fruen lidt heftig.
»Som De vil — Frue.«
Hun havde ikke været paa Juleballet, fordi hun nødig gik til store Selskaber. Men da Skandalen blev bragt hende ganske varm Dagen efter, tog hun strax Parti for Tørres. Hun kjendte ham som en flink Fyr, som i utrolig kort Tid var bleven en duelig Kjøbmand. Men hun kunde godt forstaa, at han maatte komme tilkort mellem saa drevne Damer som Fru Steiner og Frøken Krøger.
Derfor tog hun ham ganske roligt i Forsvar, da Krøger Dagen efter kom for at udøse sig om den Satans Bondedreng! Og de skiltes i en underlig Kulde, idet han følte, hvorledes dette Menneske trængte sig ind mellem ham og den gode Veninde.
Til Tørres sagde hun ikke et Ord, og lod somom hun ingenting vidste.
